Advokatvagten

1.8.2005

Advokatvagten er en gratis advokatbistand og findes mere end 100 steder landet over

Er der en tvist, du ikke selv kan ordne eller har du brug for et juridisk råd i forbindelse med handel, håndværkere, samliv, adoption eller noget helt andet, så kan du i mere end 75 byer landet over finde Advokatvagten. På samme måde kan Advokatvagten hjælpe dig med råd og vejledningen inden du beslutter dig for at gå videre med et civilt søgsmål.

Advokatvagten har også mulighed for at rådgive dig om ret og lov i de sager, hvor du ikke kan få din klage behandlet af et ankenævn. Advokatvagten er en gratis service til borgerne, og vagten kan hjælpe dig med juridisk rådgivning. Advokatvagten kan hjælpe dig mundtligt med en konkret sag - og det er muligt, at Advokatvagten ikke kan hjælpe dig med mere komplicerede sager. Det er heller ikke muligt at få advokaten til at medvirke til at lave juridiske dokumenter som for eksempel testamenter.

Du skal møde personligt op, når der er åbent i din by - og der er ofte stor søgning til Advokatvagten, så det kan betale sig at møde op i god tid og at medbringe alle sine papirer. Så kan advokaten også bedre hjælpe med et så konkret råd som muligt.

Advokatsamfundet, der er en brancheorganisation for advokater oplyser, at omkring 60 % af borgernes henvendelser bliver løst på stedet. 25.000 danskere henvender sig til Advokatvagten hvert år.

Du kan finde mere om åbningstider og steder på Advokatsamfundets hjemmeside.

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-15

på telefon 77 41 77 41.

Indkøbskurv