Sikkerhed

Kandidatens løfte til forbrugerne
Vi vil arbejde for sikre produkter og for at forbrugerne og miljøet bliver mindre udsatte for farlige kemikalier.

Hormonforstyrrende stoffer i kosmetik

Hormonforstyrrende stoffer forekommer i mange kosmetiske produkter, som sælges og markedsføres i Danmark. Det drejer sig blandt andet om konserveringsmidler som parabener, blødgørende phthalater, hårfarvestoffet resorcinolog og UV-filtret octyl methoxycinnamte, som tilsættes solcreme. Dette sker på trods af, at stofferne optræder på EU’s liste over stoffer med hormonforstyrrende effekter.

EU har i løbet af de seneste år arbejdet på en kosmetikforordning, som nu endelig er ved at blive vedtaget. Desværre er problematikken om de hormonforstyrrende stoffer ikke med i forordningen. Det betyder, at kosmetiske produkter som shampoo, cremer og sæber til både børn og voksne fortsat må indeholde stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Stofferne forekommer i små mængder, og derfor prøver industri, forhandlere og andre at nedtone deres hormonforstyrrende effekter. Men forskning fra blandt andet Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet viser, at selv meget små mængder kan have en stor effekt.

Det skyldes hormonforstyrrendes stoffers såkaldte kombinationseffekter. Det betyder, at der godt kan være en lav eller slet ingen risiko ved at udsætte sig for et enkelt af de hormonforstyrrende stoffer, men at risikoen kan være langt højere, når man udsættes for flere samtidig. Problematikken illustreres ofte med regnestykket: 0+0+0=7.

Det er ikke kun fra kosmetik, at forbrugerne udsættes for hormonforstyrrende stoffer. Mange sutteflasker indeholder bisphenol A, fugemasser, badeforhæng, t-shirts og vinylgulve indeholder ofte phthalater, parabener også findes i slik og andre fødevarer, mens styren findes i lim og maling, og bromerede flammehæmmere findes i computere.

Kommissionen vil først i en revision om fem år tage stilling til, hvorvidt hormonforstyrrende stoffer skal være en del af kosmetikforordningen. Derfor er det vigtigt at arbejde for at overbevise Kommissionen, Europaparlamentet og Ministerrådet om, at de hormonforstyrrende stoffer skal helt ud af kosmetik., når revisionsarbejdet går i gang.

Når det er vigtigt at påvirke EU på området skyldes det, at lovgivningen allerede er placeret i EU-regi. Stort set alle forbrugere bruger kosmetik, og de kosmetiske produkter er produceret af multinationale virksomheder, der sælger de samme produkter i mange af EU-landene.

Et sundt miljø og sikre produkter er vitalt for forbrugere, især for de mest sårbare forbrugere, som f.eks. børn.

Sikker kosmetik

Overraskende nok er det lovligt for kosmetiske produkter og sundhedsprodukter, som f.eks. sæber, tandpasta og shampoo, at indeholde stoffer, der kan forbindes med allergier, hormonforstyrrelser og skade på miljøet. Der er nu nye EU-regler om kosmetik under diskussion i EU, og tiden er inde til handling, der kan sætte forbrugernes sundhed og sikkerhed først.

  • Støt en passende og tilstrækkelig sikkerhedsevaluering af kemiske stoffer, der anvendes i kosmetiske produkter, før de bringes på markedet.

  • Deltag i opfordringer til bedre overvågning af rapporterede bivirkninger.

  • Sørg for, at nanopartikler udsættes for en streng sikkerhedsvurdering, før de kan anvendes i kosmetik, og sørg for, at de angives på listen over ingredienser i produkterne.

  • Indfør strenge regler for bedre at kunne skride ind over for de mange tvivlsomme påstande, som kan findes på kosmetiske produkter i dag.

Minimér udsættelse for farlige kemikalier

I gennemsnit tilbringer mennesker mere end 80 % af deres tid indendørs, hvor luften sommetider kan være fem gange så forurenet som udendørs pga. en cocktail af kemiske produkter, der udledes fra computere, TV, møbler, gardiner osv. Til trods for EU’s nylige forholdsregler mht. kemikalier fortsætter bekymringerne, især mht. den samlede effekt af de stoffer, vi alle udsættes for.

  • Reducer risiciene for forbrugerne og miljøet fra farlige kemiske stoffer ved at forbyde brugen af de farligste stoffer i forbrugerprodukter, som f.eks. legetøj, barneplejemidler, tekstiler og kosmetik, eller ved at minimere deres brug så meget som muligt.

  • Støt udvikling af en strategi, der kan reducere risiciene ved kemikalier inden for rammerne af EU-Kommissionens arbejde med indendørs luftkvalitet.

  • Sørg for, at smuthuller lukkes, og at risiciene ved nanoteknologier for forbrugere og miljøet tages alvorligt.

  • Sørg for, at den igangværende revision af EU’s økomærkningsordning og øko-designdirektivet vil inddrage kemiske risici og bygge på forsigtighedsprincippet.

Kandidatens løfte til forbrugerne

Vi vil arbejde for sikre produkter og for at forbrugerne og miljøet bliver mindre udsatte for farlige kemikalier.

Lukket indhold: 
ikke sat

Indkøbskurv