Forbrugerrettigheder

Kandidatens løfte til forbrugerne

Vi vil arbejde for at styrke forbrugernes rettigheder, når der købes varer og serviceydelser på og uden for nettet, og fremtidssikre dem.

Skrot ikke fobrugerrettighederne

Vores overordnede krav til forbrugerpagten er:

Forbrugerrettighederne bør som hovedregel sikres ved fælles minimumsregler, dog med mulighed for at totalharmonisere definitioner og visse tværgående regler f.eks. om fortrydelsesfrist.
Forbrugerdirektivet skal forbedres væsentligt, hvis det ikke skal indebære, at forbrugerbeskyttelsen svækkes i mange EU-lande.
Direktivet mangler ambition, således er nye områder som f.eks. muligheden for at gå direkte mod producenten af varen og ikke kun mod detailhandlen ikke foreslået, selvom den ret findes i flere medlemslande.

Kommissionens udkast til nyt direktiv om forbrugerrettigheder omfatter 4 tidligere direktiver om købelov, internetsalg, dørsalg og urimelige aftalevilkår og har derfor vidtrækkende konsekvenser for grundlæggende forbrugerbeskyttelseslovgivning. Forbrugerdirektiver har tidligere været gennemført som minimumsdirektiver, mens dette nye forslag er et maksimumdirektiv, hvilket betyder, at medlemsstaterne hverken kan beholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem i direktivforslaget.

Alle forbrugerorganisationer har påpeget, at EU-undersøgelser har vist, at det ikke er forskellig lovgivning, som forhindrer forbrugerne i at handle over grænserne og benytte internettet. Tværtimod har undersøgelser vist, at det som forbrugerne mest bekymrer sig om, er om de kan få deres penge igen, hvis der opstår problemer, hvordan de kan få en vare repareret eller byttet, hvis den er købt i et andet land, ligesom sprogproblemer og bekymring for datasikkerhed spiller en stor rolle.

Undersøgelser har også vist, at ¾ af de handlende sagde, at harmoniseret lovgivning kun ville have lille eller ingen indflydelse på deres indstilling til handel over grænserne. Et af de store spørgsmål er derfor, om man skyder gråspurve med kanoner, når en lang række forbrugerrettigheder bliver skrottet, også indenfor national handel, for at fremme et ønske om, at forbrugerne skal udnytte det indre marked.

Det er svært at få klart overblik over, hvad direktivforslaget vil betyde for dansk ret, fordi det er usikkert, hvordan direktivet forholder sig til anden EU-lovgivning og generelt, hvad direktivet i det hele taget dækker. Dermed er det også uklart hvad medlemsstaterne frit kan lovgive om i fremtiden.

For den danske lovgivning er det foreløbigt klart, at direktivet bl.a. medfører forringelser på følgende områder:

Hvis den erhvervsdrivende oplyser, at han handler på vegne af en forbruger, gælder forbrugerbeskyttelsesreglerne ikke for køberen - i modsætning til nu. Dette er f.eks. særlig problematisk for salg af brugte biler.
Forbrugeren får ikke - som i dag - fortrydelsesret, hvis man f.eks. køber på en messe.
I modsætning til den danske købelov omfatter direktivforslaget ikke køb af elektricitet og køb på tvangsauktion.
I dansk ret er der normalt ikke særlige formkrav til udnyttelse af fortrydelsesretten, således er det nok, at man sender varerne tilbage eller sender en e-mail, hvis man fortryder, mens direktivet kræver særlig procedure.
Formentlig kan vi ikke opretholde vores bestemmelse om, at en vare også lider af en mangel, hvis sælger har fortiet oplysninger om varen.
Også vores forbud mod generelle forbehold om, at varen er ”solgt som beset”, kan formentlig ikke opretholdes.
I direktivforslaget er det sælger, der har valget mellem, om der skal ske reparation eller omlevering, hvis det solgte har en mangel, mens det som udgangspunkt i købeloven er forbrugeren, der vælger.
Direktivforslaget sætter en frist på 2 måneder til, hvornår forbrugeren skal have klaget efter at have opdaget manglen, mens det i dansk ret er inden rimelig tid.
I dag er klagefristen ikke begrænset til 2 år, hvis det drejer sig om køb af byggematerialer eller farlige varer, ligesom vi formentlig heller ikke kan beholde undtagelsen om, at man kan klage i længere tid, hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.
I direktivforslaget tillades det også, at forbrugerne og den erhvervsdrivende kan aftale en kortere reklamationsfrist end 2 år, hvis det drejer sig om køb af brugte varer. Det er ikke tilladt i dansk ret.
Reglerne vedr. urimelige aftalevilkår er betydeligt snævrere end de regler vi har i aftaleloven, ligesom reglerne ikke kan bruges på kontraktsvilkår, som er forhandlet mellem sælger og køber.

De fleste lande i Europa har ligesom Danmark konkrete problemer med at direktivet sænker forbruger-beskyttelsesniveauet, og flere lande vil skulle vinke farvel til f.eks. en længere reklamationsperiode end 2 år, da der er lande, der har op til 6 år, mens andre slet ikke har en fast reklamationsfrist, idet produktets forventede levetid gælder.

Forbrugernes kontraktrettighederne skal beskyttes i EU

Forestil dig, at du køber et produkt i din favoritbutik, og det så går i stykker efter to måneder. Eller du køber noget over telefonen eller online, som aldrig ankommer eller kommer tre måneder for sent… Hvad kan du gøre? Det er her, dine kontraktrettigheder som forbruger skal beskyttes!

EU’s forbrugerlovgivning har indført vigtige rettigheder. Men der er stadig for mange smuthuller, og nogle spørgsmål skal tilpasses nye markedsudviklinger. I dag, hvor Europas økonomier er i vanskeligheder, er det vigtigere end nogensinde før, at forbrugerne beskyttes ordentligt, f.eks. med fortrydelsesret, så man er beskyttet mod påtvunget salg, og forbud mod uretfærdige kontraktvilkår.

Det var meningen, at det nye forbrugerrettighedsdirektiv skulle opdatere de forbrugerbeskyttelseslove, der blev vedtaget i 1980’erne og 1990’erne, så lovgivningen kom til at hænge bedre sammen og kunne holde trit med teknologiske udviklinger, som f.eks. internethandel og den digitale udvikling. Men det foreslåede direktiv lever ikke op til disse forventninger og vil føre til et dramatisk brud i udviklingen af EU’s forbrugerlovgivning til dato, fordi det vil være forbudt for nationale regeringer at fortsætte med at have eller at indføre mere beskyttende regler. For at undgå at forbrugerbeskyttelsen i EU forringes, er der brug for betydelige ændringer og forbedringer, hvis den endelige lov skal være til gavn for forbrugerne

Få forbedret de foreslåede regler for uretfærdige kontraktvilkår, ellers risikerer vi, at en praksis, der allerede i nogle lande er blevet dømt ulovlige eller urimelige, bliver tilladt igen, hvis de ikke nævnes på EU-listen.
Giv forbrugere ret til at vælge mellem reparation, udskiftning eller at få pengene igen, når varen er defekt, sådan som det allerede gælder i mange lande.
Indfør direkte producentansvar: Producenter bør have samme erstatningsansvar som sælgere mht. eventuelle problemer, der opstår med produktet. Forbrugere bør kunne købe et produkt i udlandet og få det repareret eller vedligeholdt lokalt af en lokal repræsentant for producenten.
Sørg for, at der også kommer til at gælde reklamationsret for digitale produkter: Flere og flere forbrugere køber computersoftware og musik online, men der er ingen regel i det foreslåede direktiv, der sikrer, at forbrugeren kan få disse produkter udskiftet, repareret eller refunderet, når de er defekte.
Få sikret, at kontrakter om billeje og huslejekontrakter er omfattet: Disse kontrakter er ikke dækket af informationskrav og opsigelsesrettigheder, men forbrugerorganisationer modtager mange klager på dette område.
Sørg for, at kontrakter, der indgås på messer og markedsboder, bliver omfattet af direktivet, så forbrugere får fordelene ved informations- og fortrydelsesret. Det er vigtigt, fordi man ofte bliver udsat for aggressive salgsmetoder i disse situationer.
Drag fordel af bedre national lovgivning; i mange medlemslande går lovgivningen langt videre i sin beskyttelse af forbrugerne end det foreslåede direktiv, som bør inspireres af disse eksempler på “bedst praksis”.

Forbrugernes kontraktrettighederne skal beskyttes i EUForestil dig, at du køber et produkt i din favoritbutik, og det så går i stykker efter to måneder. Eller du køber noget over telefonen eller online, som aldrig ankommer eller kommer tre måneder for sent… Hvad kan du gøre? Det er her, dine kontraktrettigheder som forbruger skal beskyttes!

Få forbedret de foreslåede regler for uretfærdige kontraktvilkår, ellers risikerer vi, at en praksis, der allerede i nogle lande er blevet dømt ulovlige eller urimelige, bliver tilladt igen, hvis de ikke nævnes på EU-listen.
Giv forbrugere ret til at vælge mellem reparation, udskiftning eller at få pengene igen, når varen er defekt, sådan som det allerede gælder i mange lande.
Indfør direkte producentansvar: Producenter bør have samme erstatningsansvar som sælgere mht. eventuelle problemer, der opstår med produktet. Forbrugere bør kunne købe et produkt i udlandet og få det repareret eller vedligeholdt lokalt af en lokal repræsentant for producenten.
Sørg for, at der også kommer til at gælde reklamationsret for digitale produkter: Flere og flere forbrugere køber computersoftware og musik online, men der er ingen regel i det foreslåede direktiv, der sikrer, at forbrugeren kan få disse produkter udskiftet, repareret eller refunderet, når de er defekte.
Få sikret, at kontrakter om billeje og huslejekontrakter er omfattet: Disse kontrakter er ikke dækket af informationskrav og opsigelsesrettigheder, men forbrugerorganisationer modtager mange klager på dette område.
Sørg for, at kontrakter, der indgås på messer og markedsboder, bliver omfattet af direktivet, så forbrugere får fordelene ved informations- og fortrydelsesret. Det er vigtigt, fordi man ofte bliver udsat for aggressive salgsmetoder i disse situationer.
Drag fordel af bedre national lovgivning; i mange medlemslande går lovgivningen langt videre i sin beskyttelse af forbrugerne end det foreslåede direktiv, som bør inspireres af disse eksempler på “bedst praksis”.

Lukket indhold:

ikke sat

Vi vil arbejde for at styrke forbrugernes rettigheder, når der købes varer og serviceydelser på og uden for nettet, og fremtidssikre dem.

Lukket indhold:

ikke sat