Forbrugernes rettigheder skal også gælde på nettet
Hver tredje dansker er på Facebook, og dermed har hver tredje dansker givet Facebook lov til at bruge og videresælge deres oplysninger og billeder til brug for eksempelvis annoncering. Det kan lade sig gøre fordi Facebook og andre nettjenester ikke vil overholde hverken dansk eller europæisk lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Og de slipper godt fra det, fordi de ikke opererer fra hverken Danmark eller EU.
På ganske få år er der sket en kolossal udvikling i brugen af digitalt udstyr og digitale medier. Rejser bliver bestilt og varer købt i netbutikker på tværs af landegrænser. Børnene spiller og chatter i virtuelle verdner, mens forældrene udfylder selvangivelsen elektronisk eller booker lægebesøget via e-mail. Teknologierne smelter sammen, så musikken kan findes på nettet og afspilles i Ipoden. GPS’en i bilen hjælper med at finde vej, og er barnet eller cyklen blevet væk, er der hjælp at hente i RFID-chippen. Det er således ikke kun på Facebook, at forbrugerne skal være opmærksomme på, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger.
 |
Desuden er det et problem, at nettjenesternes brugervilkår ofte er meget lange og komplicerede at forstå. Derfor læser de færreste brugere faktisk det, de skriver under på. De ville sandsynligvis heller ikke forstå indholdet, hvis de gjorde.
Men de typiske vilkår er meget vidtgående, så forbrugeren automatisk frasiger sig en mængde rettigheder ved at anvende tjenesten. Det bør ikke være tilladt at indhente disse meget brede og vidtgående samtykker, som det sker på nettet i dag.
Det er Forbrugerrådets synspunkt, at forbrugeren, som benytter nettet, bør have de samme rettigheder som forbrugeren i den fysiske verden. Derfor skal nettjenester rettet mod danskere respektere danske regler om persondatabeskyttelse, og brugervilkår skal være korte og klare og ikke indeholde urimelige fraskrivelser af rettigheder
Der afventes fortsat en endelig udmelding fra Kommissionen og de nationale myndigheder om, hvilke landes lovgivning, der bør bruges på fx amerikanske sociale netværk eller søgemaskiner. Derfor er sikring af digitale rettigheder i høj grad et EU-anliggende, for internettet er globalt og netbrugere overalt i verden bruger nettjenesterne på tværs af grænser.
Nye kommunikationsteknologier og nye måder at få adgang til information på har ændret vores liv. Men ligesom der er fordele, er der også voksende bekymringer mht. sikkerhed og privatliv. De, som ikke har råd til at få adgang til informationssamfundet finder sig i stadig større grad marginaliseret med begrænset adgang til markeder, jobs, kultur- og uddannelsesmuligheder. Som medlem af Europaparlamentet vil du have mange muligheder for at skabe virkelige forbedringer for “digitale forbrugeres” hverdag.
Beskyttelse af privatliv
Vidste du, at kommercielle organisationer og søgemaskiner ved, hvad du ser online og hvilke produkter, du er interesseret i? Eller at radiofrekvensidentifikation (RFID ) vil gøre det muligt for detailhandlere på afstand at holde øje med indkøbsvaner for individuelle kunder i deres butikker? Mange af os har en profil på såkaldte sociale netværk; vi kan holde kontakt til venner og snakke online, men hvad er omkostningen?
- Beskyt forbrugernes privatliv ved at tvinge internetserviceudbydere og internetbaserede virksomheder, som f.eks. banker, og serviceydelser, som f.eks. søgemaskiner og sociale netværksplatforme, til at overholde den eksisterende databeskyttelseslovgivning, sørge for mere sikre og pålidelige netværk og informere forbrugere om eventuelle krænkelser/sikkerhedsbrud.
- Giv forbrugerne adgang til bedre information om indsamlingen og behandlingen af deres personoplysninger samt mulighed for at håndhæve deres rettigheder og foretage egentlige oplyste valg om, hvorvidt de ønsker at afsløre deres personlige oplysninger eller ej. I det mindste bør brugen af RFID teknologi være fuldstændig gennemskuelig for forbrugerne.
En rimelig balance mellem intellektuel ophavsret og forbrugerrettigheder Samtidig med at designere af intellektuelt arbejde/kunstnere selvfølgelig skal betales for deres arbejde, skal det på den anden side være tilladt forbrugere at gøre rimelig privat brug af digitalt materiale under klare betingelser.
- Hjælp med til at sikre, at der udvikles nye typer af licenser og frit anvendelige og teknisk gennemskuelige produkter, så forbrugerne har tilstrækkeligt med valgmuligheder mellem gode lovlige tilbud.
- Modsæt dig forsøg på at gøre internetserviceudbydere til politi for overvågning af intellektuelle ophavsrettigheder, f.eks. via det såkaldte ‘graduated response’. Sådanne foranstaltninger vil være disproportionale og indebærer vilkårlige og urimelige krænkelser af privatlivets fred.
Etablering af rammerne for telekommunikation
Listen over problemer, som forbrugere står over for hver dag i telekommunikationssektoren, er forholdsvis lang: Det er vanskeligt at sammenligne priser fra forskellige operatører, der er mangel på konkurrencedygtige tilbud, det er besværligt for forbrugerne at skifte leverandør, og man bliver udsat for ensidige kontrakter eller enorme overraskende regninger for dataroaming på mobiltelefonen ved månedens udgang.
- Bekræft endnu engang forbrugernes ret til at høste alle fordelene ved den teknologiske udvikling. Sørg for, at innovation ikke underminerer rimelig konkurrence på markedet eller forbrugerbeskyttelseslove.
- Øg gennemskueligheden af tilbud og priser på markedet og gør det muligt for forbrugerne nemt at skifte operatør uden at blive “blokeret” af praktiske problemer, som f.eks. lang ventetid på nummerflytning.
- Sørg for, at telekommunikationsnetværk og serviceudbydere garanterer abonnenter ret til adgang, forsendelse og modtagelse af et hvilket som helst indhold og til anvendelse af enhver service og ethvert program.
Kandidatens løfte til forbrugerne
Vi vil arbejde for at gøre det muligt for forbrugere at spille en central rolle på et sikkert,retfærdigt og konkurrencedygtigt digitalt marked.
Nye kommunikationsteknologier og nye måder at få adgang til information på har ændret vores liv. Men ligesom der er fordele, er der også voksende bekymringer mht. sikkerhed og privatliv. De, som ikke har råd til at få adgang til informationssamfundet finder sig i stadig større grad marginaliseret med begrænset adgang til markeder, jobs, kultur- og uddannelsesmuligheder. Som medlem af Europaparlamentet vil du have mange muligheder for at skabe virkelige forbedringer for “digitale forbrugeres” hverdag.
Beskyttelse af privatliv
Vidste du, at kommercielle organisationer og søgemaskiner ved, hvad du ser online og hvilke produkter, du er interesseret i? Eller at radiofrekvensidentifikation (RFID ) vil gøre det muligt for detailhandlere på afstand at holde øje med indkøbsvaner for individuelle kunder i deres butikker? Mange af os har en profil på såkaldte sociale netværk; vi kan holde kontakt til venner og snakke online, men hvad er omkostningen?
- Beskyt forbrugernes privatliv ved at tvinge internetserviceudbydere og internetbaserede virksomheder, som f.eks. banker, og serviceydelser, som f.eks. søgemaskiner og sociale netværksplatforme, til at overholde den eksisterende databeskyttelseslovgivning, sørge for mere sikre og pålidelige netværk og informere forbrugere om eventuelle krænkelser/sikkerhedsbrud.
- Giv forbrugerne adgang til bedre information om indsamlingen og behandlingen af deres personoplysninger samt mulighed for at håndhæve deres rettigheder og foretage egentlige oplyste valg om, hvorvidt de ønsker at afsløre deres personlige oplysninger eller ej. I det mindste bør brugen af RFID teknologi være fuldstændig gennemskuelig for forbrugerne.
En rimelig balance mellem intellektuel ophavsret og forbrugerrettigheder Samtidig med at designere af intellektuelt arbejde/kunstnere selvfølgelig skal betales for deres arbejde, skal det på den anden side være tilladt forbrugere at gøre rimelig privat brug af digitalt materiale under klare betingelser.
- Hjælp med til at sikre, at der udvikles nye typer af licenser og frit anvendelige og teknisk gennemskuelige produkter, så forbrugerne har tilstrækkeligt med valgmuligheder mellem gode lovlige tilbud.
- Modsæt dig forsøg på at gøre internetserviceudbydere til politi for overvågning af intellektuelle ophavsrettigheder, f.eks. via det såkaldte ‘graduated response’. Sådanne foranstaltninger vil være disproportionale og indebærer vilkårlige og urimelige krænkelser af privatlivets fred.
Etablering af rammerne for telekommunikation
Listen over problemer, som forbrugere står over for hver dag i telekommunikationssektoren, er forholdsvis lang: Det er vanskeligt at sammenligne priser fra forskellige operatører, der er mangel på konkurrencedygtige tilbud, det er besværligt for forbrugerne at skifte leverandør, og man bliver udsat for ensidige kontrakter eller enorme overraskende regninger for dataroaming på mobiltelefonen ved månedens udgang.
- Bekræft endnu engang forbrugernes ret til at høste alle fordelene ved den teknologiske udvikling. Sørg for, at innovation ikke underminerer rimelig konkurrence på markedet eller forbrugerbeskyttelseslove.
