Se mere
EU skal handle nu
Kommissionen skal nu udforme mere specifikke regler om fødevareinformation. Men indtil videre prioriterer Kommissionen ikke portionsstørrelser.
Derfor er der en øget sandsynlighed for, at man ender med at fødevareindustrien får lov til at bestemme portionsstørrelserne.
For små portionsstørrelser
Fødevareindustrien har gjort portionsstørrelserne i GDA mindre end de portioner, folk reelt indtager.
Det betyder, at varerne kommer til at se ud til at have et lavere indhold af sukker og fedt, end de reelt har. Og dermed kommer varerne til at se mere sunde ud.
Portioner skal være reelle og ikke vejledende
I Danmark har der været stor skepsis over for GDA-mærkningen fra en bred alliance af aktører, herunder Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer, De Samvirkende Købmænd og FDB.
Alliancen arbejder for at portionerne viser det reelle indtag.
Disse områder ønsker alliancen en særlig indsats for:
- Danmark bør arbejde aktivt i EU for at sikre, at portionsstørrelserne, der skal ligge til grund for GDA, bliver så realistiske som muligt.
- Portionsstørrelser skal svare til det reelle indtag og aldrig være vejledende.
- Portionsstørrelserne bør være baseret på videnskabelige analyser af danskernes kostvaner.
- Anvendelse af %GDA bør så vidt muligt undgås, særligt på flerportionspakker og sukkerholdige produkter.
- Eventuel GDA-mærkning bør ledsages af forbrugerinformation om variationer i portionsstørrelse og forskel mellem naturligt og tilsat sukker.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.













