Se mere
Forbrugerrådet tilbyder fra 2010 en både anonym og uafhængig rådgivning for socialt udsatte med gældsproblemer på vores gældsrådgivningscentre i København, Odense, Aalborg og Esbjerg.
Hvem er vi til for?
Vores gældsrådgivning henvender sig til særligt udsatte mennesker, som har behov for finansiel rådgivning. Folk, der kan henvende sig, har typisk lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbeløb. De kan få hjælp til at skabe sig et overblik over deres økonomiske situation og vejledning i, hvordan de undgår problemer med kreditorer.
Hvem rådgiver de udsatte?
Vores rådgivere arbejder frivilligt og ulønnet. De er uddannede (eller studerende) bankrådgivere, økonomer, socialrådgivere eller jurister. Har du kompetencer inden for ét af disse områder, og har du lyst til at gøre en forskel for brugerne af vores gældrådgivning, så tilmeld dig vores frivillige rådgiverkorps.
Om projektet
Forbrugerrådet er én blandt fem organisationer, som har fået støtte til at starte gratis gældsrådgivning op. Indenrigs- og Socialministeriet har i alt støttet projekterne med 16 mio. kr. for at hjælpe de mange tusinde mennesker, der er havnet i en gældsklemme. Der er gode erfaringer fra udlandet med gældsrådgivning, blandt andet i Sverige og Irland, som i flere år har haft sådanne tilbud til borgerne. I Irland viser undersøgelser, at 73 % af dem, der har modtaget gældsrådgivning, har betalt deres gæld eller er i gang med det.
Indkøbskurv
Har du brug for rådgivning om din gæld?
Du kan få gratis, anonym rådgivning, hvis du stor gæld, lav indkomst og lavt rådighedsbeløb.
Læs mere om tilbuddet eller aftal et møde
Bliv frivillig gældsrådgiver
Er du uddannet (eller studerende) bankrådgiver, økonom, socialrådgiver eller jurist, så søger vi stadig frivillige. Læs mere om at blive frivillig
Her finder du os
Her finder du postadresser, e-mail, telefonnumre og åbningstider på de fire gældsrådgivningscentre.
Redskaber
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.













