Høringssvar om Teknologirådets nedlæggelse

Til Styrelsen for Forskning og Innovation

Forbrugerrådet er uforstående over for beslutningen om at lukke Teknologi-rådet, der i 25 år har leveret analyser af muligheder og begrænsninger på mange nye teknologier. Forbrugerrådet selv har kun gode erfaringer med at samarbejde med Teknologirådet fra en række projekter:

Forbrugerrådet har løbet af 2011 deltaget aktivt i Teknologirådets projekt om selvtest på sundhedsområdet, og emnet var yderst relevant både på nationalt og europæisk niveau. Projekt blevet ledet konstruktivt og meget professionelt, og resulterede i en enig arbejdsgruppe, hvis anbefalinger alle interessenter efterfølgende kunne bakke op om. Folketingets sundhedsudvalg fandt emnet så vigtigt, at de ville afholde en høring om emnet.

Teknologirådet har også været en vigtig aktør i debatten om privatlivsbeskyttelse ved brug af IT. De har samlet de relevante interessenter, bistået med udarbejdelse af best-practice-anbefalinger for RFID-teknologi, biome-triske løsninger, og de har endelig afholdt workshop om "Internet of Things"-udviklingen.

Indenfor transportområdet har Teknologirådet taget hånd om problematikker, som har givet betydelig input til den politiske debat. Analyserne er soli-de, og ved at inddrage aktører på tværs af interesser i længerevarende forløb, er der skabt en ramme for dialog og gensidig forståelse. Noget som også har betydning for aktørernes samarbejde i mange andre sammenhænge.

Vi har i disse og andre projekter oplevet, at Teknologirådet har spillet en vigtig rolle ved at samle relevante parter og få formuleret umiddelbart anvendelige råd til gavn for forbrugerne.

2.1.2012

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv