Høringssvar om passagerrettigheder

Til Transportministeriet

Forbrugerrådet har modtaget følgende høring om – A European vision for Passengers: Communication on Passenger Rights in all transport modes – og bemærker, at der i meddelelsen synes at mangle klare udmeldinger om hvad visionen konkret betyder for passagerrettighederne der findes på alle transportformerne. Således er der allerede igangsat en høring på flypassagerområdet som Forbrugerrådet vil besvare på et senere tidspunkt.
 
Forbrugerrådet vil dog bemærke at der synes at lægges op til en konsolidering af passagerrettighedsreglerne på tværs af transportformerne således at man fremadrettet vil arbejde for at skrive rettighederne sammen som rammevilkår for alle transportformerne. Forbrugerrådet er meget bekymret for denne udmelding og ser det ikke som et positivt element i forhold til at sikre en høj forbrugerbeskyttelse. Således er der på flere områder forskellige hensyn at tage til den specifikke transportform; f.eks. fordi en rejse til internationale destinationer langt fra ens hjem kan medføre større eller andre behov for forbrugerbeskyttelse.
 
Tillige kan det frygtes at en laveste fællesnævner for f.eks. transportudbydernes omsorgsforpligtelse vil forringe de nuværende regler f.eks. på fly området ctr. busområdet. Forbrugerrådet skal tillige oplyse at det grundet den korte frist ikke har været muligt at koordinere vores kommentarer med vores europæiske forbrugerorganisation BEUC og har ikke på nuværende tidspunkt yderligere kommentarer til den fremsendte høring.

10.1.2012

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv