Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Forbrugerrådets bemærkninger til de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier
Forbrugerrådet har de seneste par år opfordret Forbrugerombudsmanden til at undersøge lovligheden af de mange nye markedsføringsmetoder, som er opstået i kølvandet af digitaliseringen, herunder på sociale medier som fx Facebook.
Vi hilser derfor de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt velkommen, som et vigtigt supplement til standpunktet til handel og markedsføring på internettet. Forbrugerrådet ser frem til, at der fremadrettet sikres en mere rimelig balance mellem virksomhedernes kommercielle interesser og forbrugernes digitale rettigheder på sociale medier.
Ad 1. Generelle bemærkninger
Online markedsføring baserer sig i stigende grad på virksomhedernes brug af personlige oplysninger med det formål specifikt at målrette annoncer til brugeren. Oplysningerne gives af brugeren selv fx i forbindelse med en online konkurrencer eller spørgeskemaundersøgelser, eller ved indsamling af brugernes adfærd via cookies, som lægges på brugerens computer.
Oplysningerne er derfor langt mere omfangsrige og detaljerede end de i standpunktet nævnte oplysninger som navn, alder og køn. Standpunktet giver derfor ikke et retvisende billede af de faktiske forhold, ved alene at anføre disse oplysninger.
Derudover er det vigtigt at nævne, at den efterfølgende målretning/visning af reklamen ikke er omfattet af persondataloven eller telelovgivningens nye ”cookie-regel”, hvorfor også dette bør behandles i standpunktet (se ad 5 nedenfor).
Ad 2. Markedsføringsbudskaber skal kunne identificeres som markedsføring
Forbrugerrådet er meget enig i nødvendigheden af at få skabt et gennemsigtigt marked, så det bliver klart for enhver, hvornår brugeren udsættes for markedsføring på sociale medier. Vi støtter derfor kravet om, at erhvervsdrivende er forpligtet til tydeligt at oplyse hvorvidt, de betaler eller på anden måde belønner privatpersoner for at markedsføre varer eller tjenesteydelser via profiler eller lignende på sociale medier.
Ad 3. Forbud mod uanmodet elektronisk markedsføring
Som Forbrugerrådet forstår standpunktet, sondres der mellem forskellige typer af meddelelser på sociale medier, hvor visse er omfattet af markedsføringslovens forbud mod uanmodet elektronisk post, andre ikke.
For så vidt angår elektronisk post, som sendes til profilens ”indbakke” støtter vi Forbrugerombudsmændenes vurdering af, at dette betragtes som direkte markedsføring. Virksomheder skal derfor indhente forbrugerens udtrykkelige samtykke på linje med det, som skal indhentes for at kunne fremsende traditionelle e-mails. Det er vigtigt, at samtykket ikke kan indhentes i form af en ”synes godt om”-tilkendegivelse, ligesom det er vigtigt, at mediets tekniske set-up sikrer, at brugerne ikke kan modtage post på profilen fra erhvervsdrivende uden forudgående, udtrykkeligt samtykke. Det bør således ikke være op til brugeren selv – via indstillingerne – at beskytte sig mod uanmodede henvendelser.
Forbrugerrådet er enig i, at almindelige opdateringer fra virksomheder, når brugerne ”synes godt om” ikke er omfattet spam-definitionen i markedsføringsloven. Det er her afgørende, at brugeren til enhver tid kan trække sin ”synes godt om”-tilkendegivelse tilbage og undgå fremtidige meddelelser i sin profil.
Dog gør vi opmærksom på, at ovennævnte må være under forudsætning af, at det er klart for brugeren, at ”synes godt op” funktionen er en markedsføringskanal, at meddelelserne forbliver afsendt fra den virksomhed, som brugeren oprindeligt tilkendegiver, at ”synes godt om” og endelig, at meddelelsernes indhold også ligger indenfor rammerne af, hvad brugerne kunne forvente.
Endelig betragtes erhvervsdrivendes opdateringer, som spredes videre til vennekredsens profiler ved at en bruger ”synes godt om” som direkte markedsføring. Da der ikke indhentes samtykke hertil, er det afgørende for Forbrugerrådet, at brugeren på en let måde kan sortere i, hvilke meddelelser, der evt. ønskes stoppet. Det bør kunne ske umiddelbart på væggen og virke fremadrettet og ikke kræve ændringer i de bagvedliggende indstillinger.
Uanset hvilken metode, der anvendes, er Forbrugerrådet enig i, at det strider mod god markedsføringsskik, når erhvervsdrivende belønner brugerne for at sprede kommercielle budskaber. Det er vigtigt, at det er brugeren selv, der ønsker at videregive budskabet og ikke den erhvervsdrivende, der skaber et incitament hos brugerne til spredning af kommercielle budskaber.
Ad 4. Markedsføring over for børn og unge under 18 år
Forbrugerrådet er enig i, at der skal tages særlige beskyttelseshensyn ved markedsføring overfor børn og unge under 18 år. Vi støtter derfor de oplistede krav i afsnittet.
For så vidt angår den erhvervsdrivendes pligt til at kontrollere brugernes alder, mener Forbrugerrådet, at det bør gælde alle erhvervsdrivende, som driver et socialt medie, hvor der udveksles oplysninger og markedsføres. Det bør således ikke begrænses til erhvervsdrivende, som markedsfører produkter, som er forbudt at rette mod børn. Det skyldes dels, at børn og unge generelt er underlagt skærpede beskyttelseshensyn og at teknologiens stadie muliggør, at erhvervsdrivende kan indhente teknisk aldersverifikation.
Af 5. Bannerreklamer
Forbrugerrådet har ingen bemærkninger til de krav, der oplistes ved brug af bannerreklamer. Derimod skal vi gøre opmærksom på, at der er et pressende behov for, at standpunktet udvides til at omfatte målrettede bannerreklamer, som anvendes i stigende omgang – ikke mindst på sociale medier.
Den såkaldte ”cookie-lov” (Bekg. om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr af 14. dec. 2011) får i praksis den konsekvens, at brugerne fremadrettet kan undlade at acceptere cookies på et site, hvorved målretningen af annoncer undgås. Telemyndigheden har til opgave at kontrollere, hvorvidt de erhvervsdrivende afgiver behørig information og indhenter samtykke i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
Imidlertid falder det udenfor telemyndighedens opgave (eller Datatilsynets) at sikre, at virksomheder som har tilladelse til at målrette annoncer via indhentelse af brugeroplysninger, gør det på en måde, som er i overensstemmelse med markedsføringsloven.
Øvrige kommentarer
Det er uklart, hvorvidt såkaldte virtuelle verdner, hvor brugerne typisk spiller spil er omfattet af regelsættet om sociale medier. Da brugerne også her kan udveksle private oplysninger med hinanden og samtidig udsættes for markedsføring, bør reglerne efter vores opfattelse være gældende.
Forbrugerrådet har noteret sig, at der på sociale netværk som Facebook reklameres med mange ulovlige piratkopier, hvilket ikke er tydeligt for brugeren. Forbrugerombudsmændene bør overveje, hvorvidt der via standpunktet kan tages hånd om denne problemstilling.
Med henvisning til de nordiske forbrugerombudsmænds tidligere standpunkt til handel og markedsføring på internettet, bør nævnes, at Forbrugerrådet fra den europæiske forbrugerorganisation BEUC er blevet bekendt med, at nogle virksomheder i dag prisdifferentierer deres varer ved at analysere kundernes online adfærd. I praksis betyder det, at én kunde som fx har besøgt en prissammenligningshjemmeside forinden købet, får varen til en lavere pris end den kunde, som virksomheden kan se ikke har undersøgt markedet for inden.
Prisdifferentiering er ikke nødvendigvis forbudt, men det er afgørende for at fremme gennemsigtigheden på markedet, at virksomheder oplyser om det, såfremt sådanne tekniske metoder tages i anvendelse i forbindelse med markedsføring. Forbrugerrådet skal derfor opfordre de nordiske forbrugerombudsmænd om at undersøge, hvorvidt den praksis også er udbredt i Norden og vurdere behovet for øget gennemsigtighed i relation hertil.
Såfremt I har spørgsmål til ovennævnte, er I velkommen til at kontakte os for yderligere.
