Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Forbrugerprogrammet for perioden 2014-2020
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har med e-mail af 11. november 2011 sendt Kommissionens forslag til forordning om forbrugerprogrammet for perioden 2014-2020 (COM (2011)707 final) i høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål.
Som det fremgår af titlen, er der tale om en forordning, der vedrører et nyt forbrugerprogram for 2014-2020, som efterfølger det handlingsprogram, der løber til slutningen af 2013. Forbrugerrådet hilser programmet velkommen og kan i høj grad støtte sammenkoblingen med Europa 2020-strategien om, at borgerne skal have mulighed for at deltage fuldt ud i det indre marked, hvilket gør det nødvendigt at støtte borgernes mulighed for og tillid til at købe varer og tjenesteydelser over grænserne. Stærke borgere, hvis rettigheder er på et højt niveau, vil kunne drage fordel af det indre marked og hermed medvirke til at drive innovation og vækst ved at kræve værdi, kvalitet og service. I det hele er Forbrugerrådet enig i denne indledning som baggrund for programmet 2014-2020.
Kommissionen peger på fire områder – sikkerhed, information og uddannelse, rettigheder og klageadgang samt håndhævelse – som skal tage højde for de udfordringer, som har medført, at forbrugerne bliver udsat for større kompleksitet i beslutningsprocessen, bl.a. på grund af liberalisering, store informationsmængder, nye reklamemetoder etc. Ligeledes mødes forbrugerne med nye udfordringer i form af bæredygtighed, digitalisering og en stigningen i antallet af sårbare forbrugere.
Forbrugerrådet har noteret sig, at hele baggrunden er at få forbrugerpolitikken til at medvirke til, at stærke borgere er et mål for at få det indre marked til at fungere. Forbrugerrådet noterer sig, at der ikke udelukkende er tale om traditionel ”empowerment” af forbrugerne, men også vil være fokus på, at reglerne, der skal beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser, skal være på et højt niveau, da ikke alle borgere kan forventes at blive stærkere forbrugere udelukkende ved bedre information og uddannelse.
Forbrugerrådet skal fortsat påpege, at uanset, at der er tale om en lille forøgelse af budgettet, er der fortsat tale om et beskedent beløb i betragtning af den store betydning, forbrugerpolitikken har – som også angivet i programmet – for funktionen af det indre marked samt som medspiller i at fremme vækst og innovation.
Under klagemuligheder nævnes de allerede publicerede forslag fra Kommissionen vedrørende ADR og ODR, men Forbrugerrådet savner en henvisning til indførelse af collective redress/ gruppesøgsmål. Forbrugerrådet noterer sig, at der også er fokus på støtte til særligt svage organisationer i de nye medlemslande. Det er imidlertid endnu noget uklart, hvad der hermed tænkes på.
Det fremgår af det bilagte ”ledsagedokument”, at man har overvejet at vælge model 3, der ville kræve et større budget end tilsvarende foranstaltninger under det nuværende program, herunder fx en offentlig database for produktsikkerhed og oprettelse af en fond til finansiering af grænseoverskridende klagesager. Man har valgt model 2, som er mindre ambitiøs, og Forbrugerrådet skal opfordre til, at det endnu en gang overvejes at vælge model 3.
Da der ifølge sagens natur er tale om en forordning, der først skal gælde fra 2014-2020, og som er blevet vedtaget for en måned siden, har de europæiske forbrugerorganisationer endnu ikke drøftet dette tiltag i sin helhed med vores europæiske forbrugerorganisation BEUC, hvilket vil ske i nærmeste fremtid. Forbrugerrådet vender tilbage, når der er skabt en fælles holdning blandt de europæiske forbrugerorganisationer.
