Justitsministeriet har den 18. januar 2010 sendt udkast til lovforslag om ændring af tv-overvågningsloven og lov om personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for boligforeninger m.v., idrætsanlæg og kommuner) i høring (sagsnr. 2009-730-1047).
Generelt er Forbrugerrådet meget opmærksom på den tendens, der er i dag til at underminere privatlivets fred i kraft af den teknologiske udvikling. Vi har særligt fokus på forbrugerens digitale rettigheder, herunder beskyttelse imod den øgede risiko for misbrug af private oplysninger. Nærværende lovforslag om øget tv-overvågning i det offentlige rum er beslægtet med problemstillingen, hvorfor Forbrugerrådet hermed skal komme med sine kommentarer.
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen for at bekæmpe kriminalitet og lægger derfor op til at tillade tv-overvågning i 1.) boligområder, 2.) ved idrætsanlæg og 3.) i kommuner.
Forbrugerrådet har helt overordnet forståelse for lovforslagets formål, men finder, at særligt kommunernes adgang til tv-overvågning åbner for en massiv overvågning af offentlige gader og veje overalt i landet. Kommunerne får adgang til at opsætte kameraer alene ud fra en trygheds-betragtning uden krav til konkrete kriminalitetsproblemer og blot efter drøftelse med politidirektøren. Forbrugerrådet finder, at denne del af lovforslaget er alt for vidtgående og klart i strid med principperne om saglighed og proportionalitet.
For det første er det væsentligt at bemærke, at kommunerne allerede i dag kan foretage tv-overvågning af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, som for eksempel på skoler, fritidscentre, biblioteker, væresteder, museer, busser etc. samt kommunale værdigenstande. For så vidt angår overvågning på frit tilgængelige steder, kan politiet efter en politifaglig vurdering henstille kommunerne til at foretage tv-overvågning. Lovforslagets formål om at sikre kriminalitetsbekæmpelse i kommunerne tilgodeses derfor allerede i dag i eksisterende lovgivning.
Det fremgår af lovforslaget, at kommuner bør have mulighed for at tv-overvåge områder, som benyttes til almindelig færdsel som f.eks. gå-gader og stier, ”som led i kommunens generelle tryghedsskabende indsats overfor borgerne”.
Forbrugerrådet må advare imod en generel opsætning af kameraer som led i en tryghedsskabende indsats. Forbrugerrådet finder tværtimod, at tv-overvågning skaber en falsk tryghed i samfundet. Udover det betænkelige i den manglende proportionalitet, viser nyeste forskning (jf. ”Effects of Closed Circuit Television Surveillance on Crime”, Campell Collaboration, 2008) med studier fra bl.a. England og USA, at tv-overvågning ikke forhindrer vold og overfald.
Forskningsresultaterne bakkes op af det Kriminalpræventive Råd, som anfører, ” at tv-overvågning kun har en effekt i afgrænsede rum og overfor bestemte typer kriminalitet”, hvorfor de ”forholder sig skeptiske overfor tv-overvågning i det offentlige rum indtil de langsigtede konsekvenser af overvågningen bliver klarlagt” (jf. SFI Campell, nr. 4, 2009).
Da der således ikke er belæg for at antage, at tv-overvågning generelt vil forhindre overfald, vold eller voldtægt, bør kommunerne i stedet fokusere deres tryghedsskabende indsats med forebyggende arbejde og øget mandskab, frem for at vildlede borgere til at tro, at visse områder er særligt trygge at færdes i pga. tv-overvågning.
Desuden er det uvist, hvilke konkrete krav der vil blive stillet til kommunernes opsætning af kameraerne. Skal man have en særligt teknisk indsigt? Skal kameraerne være af en bestemt kvalitet? Hvem i kommunen må se optagelserne? Hvordan sikres en retmæssig sletning? Og endelig ikke mindst, hvordan undgår kommunen, at optagelserne ikke misbruges til andre formål end det oprindelige tiltænkte, som f.eks. til at belure visse personer i en beboerforening?
Sikkerhedsbranchen, som udvikler overvågningskameraer og tilknyttet teknologi, har i mange år efterlyst en autorisationsordning på området med henblik på at sikre, at tv-overvågning, som foretages af offentlige og private virksomheder, er mere ensartet og i overensstemmelse med reglerne på området.
Det er bekymrende, at lovforslaget ikke tager stilling til den øgede risiko for misbrug af personidentificerbare oplysninger, som lovforslaget kan give anledning til, herunder behovet for flere ressourcer til et i overvejen presset Datatilsyn.
Samlet set tager Forbrugerrådet afstand fra, at en så markant udvidelse af tv-overvågning alene indføres ud fra en betragtning om, at ”der synes at være” en mere positiv holdning til overvågning af frit tilgængelige steder blandt borgere, når der ikke forelægger dokumentation for, at tv-overvågning er tryghedsskabende eller har en kriminalitetsforebyggende effekt.
For så vidt angår lovforslagets øvrige punkter om overvågning i henholdsvis boligområder og ved idrætsanlæg, giver forslaget også her anledning til at afveje hensynet til beskyttelse af privatlivets fred over for behovet for at styrke kriminalitetsbekæmpelse.
Det er imidlertid Forbrugerrådets opfattelse, at lovforslaget på disse to punkter i langt højere grad er sagligt og proportionalt, fordi tv-overvågningen her alene må fortages, når denne er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse og først efter tilladelse fra politidirektøren.
I modsætning til hvad der gør sig gældende for forslaget om kommunernes adgang, er det dermed kun i relevante, begrænsede tilfælde, hvorfor Forbrugerrådet ikke for nærværende har nogle bemærkninger til denne del af forslaget.
