Til Energitilsynet
Forbrugerrådet finder generelt, at lukning af elleverancen er af så indgribende karakter for den enkelte forbruger, at metoden på sigt bør afskaffes og erstattes af alternative metoder. Energitilsynet opfordres til at undersøge alternative metoder, herunder erfaringer fra udlandet og andre brancher.
På to centrale punkter savner Restancevejledningen klare afgrænsninger:
1) Der mangler en klar angivelse af, at det alene er for forhold vedrørende den forsyningspligtige netdel, at luknings proceduren kan ibrugtages.
2) Restanceprocedure og lukningsprocedure er på uheldig vis sammenblandet gennem hele dokumentet
Ad 1) Selskaberne, og forbrugerne gennem dem, bibringes ikke i vejledningen klarhed over at det kun er beløb hidrørende fra netdelen, at lukningsprocedure kan indledes. Dette bør utvetydigt fremgå af i vejledningens start og kommunikeres til forbrugerne, så forholdet mellem selskab og kunde baseres på fuld og korrekt viden om rettigheder og pligter.
Ad 2) Jf. punkt 63 og 75 i Energitilsynets praksisnotat må afbrydelse (eller trussel herom) ikke benyttes for at inddrive restance eller opnå depositum, men ikke desto mindre sammenkædes netop afbrydelse som middel til inddrivelse af restance i følgebrev fra Dansk Energi af 23/5 2011. Her står efter ”Sikkerhedsstillelse” på første side, at ”Det fremgår af restancevejledningen, at kunden i 2. rykkerskrivelse får oplyst, at netadgangen vil kunne blive afbrudt, med mindre
a. restance er betalt inden en i rykkeren angiven frist eller
b. der inden samme frist stille sikkerhed for betaling af fremtidige netregninger eller
c. der oprettes en betalingsordning”
Forbrugerrådet vil henlede opmærksomheden på Energitilsynets ”Vejledning til de forsyningspligtige elaktiviteter”:
”5 Kundens evt. manglende betaling
Virksomheder med forsyningspligt er ikke forpligtede til at levere el til kunder, der ikke betaler herfor, jf. EfL §
6, stk. 2. Kun såfremt en virksomhed kan sandsynliggøre en kundes manglende betalingsevne eller villighed,
kan virksomheden nægte at levere elektricitet til kunden i det omfang, at kunden ikke forudbetaler eller på
anden betryggende vis stiller sikkerhed for betalingen for den fremtidige elleverance.”
Det er på den baggrund Forbrugerrådets opfattelse, at en afbrydelse udelukkende kan begrundes i en vurdering af den enkelte forbrugers evne og vilje til at overholde fremtidige betalingsforpligtelser. En restance kan i sig selv kun føre til en inkassosag og fører altså ikke automatisk over i en afbrydelsesprocedure. Denne sondring mellem restance og afbrydelse bør medføre en lige så klar adskillelse af vejledning om restance og vejledning om afbrydelse. Forbrugerrådet foreslår derfor Energitilsynet, at Dansk Energis vejledning udskilles i en Restancevejledning og i en Lukningsvejledning, hvor sidstnævnte befatter sig med betingelserne for en individuel vurdering af forbrugerens evne og vilje til at overholde fremtidige betalingsforpligtigelser, og hvorledes denne vurdering og betingelser for afbrydelse meddeles til forbrugeren.
Sekundært kunne følgende passus tilføjes som indledende forklaring i Restancevejledning:
”Afbrydelse af el-forsyning kan kun begrundes i restance angående netdelen til et forsyningsforpligtet elselskab og kan udelukkende ske, hvis dette forsyningspligtige selskab forudgående har gennemført en individuel vurdering af kundens evne og vilje til at overholde fremtidige betalingsforpligtelser. Før afbrydelse har selskabet pligt til at sandsynliggøre, at kunden ikke kan overholde fremtidige betalingsforpligtelser. Denne vurdering og sandsynliggørelse skal meddeles kunden senest med varslingen om, at afbrydelse kan finde sted. Med varslingen skal kunden oplyses at kunden kan undgå afbrydelse ved at betale, stille sikkerhed for fremtidig betaling eller aftale en betalingsordning. Selskabet skal samtidig oplyse kunden, at kunden har to måneder til at betale, stille sikkerhed for fremtidig betaling eller aftale en betalingsordning.”
Kommentarer til de enkelte punkter:
Punkt 1.2 kommentar:
Sidste sætning fastlægger et rykkergebyr på 100 kr. Dermed gøres maksimumsbeløbet i renteloven umotiveret og til forbrugernes skade til minimumsbeløb. Derfor bør sidste sætning lyde: ”Rente beregnes efter rentelovens regler, og rykkergebyr på op til kr. 100.00 kan opkræves med hjemmel i renteloven”
Punkt 2.1:
Jf. det overordnede punkt 2) om sondring mellem restance og afbrydelse bør sidste sætning i punkt 2.1: ”samt at netadgangen vil kunne afbrydes, hvis regninger fortsat ikke betales.” flyttes og ændres.
En oplysning om, at der kan lukkes for strømmen uden angivelse af dato, frister eller betingelser vil uvægerligt fremstå som en øjeblikkelig trussel. Er det i morgen, der kan lukkes? Er der nogen mulighed for indsigelse inden lukning? Står disse spørgsmål ubesvaret hen, vil en løsrevet sætning om ”at nedadgangen vil kunne afbrydes” fremstå i direkte modstrid med punkt 63 og 75 i Energitilsynets praksisnotat.
Sætningen bør således stå separat og tilføjes indhold svarende til: ”samtlige betingelser for afbrydelse inklusiv varslingsfrister, mulighed for at undgå lukning og frist til sikkerhedsstillelse skal oplyses til kunden samtidig.”
Punkt 2.1 kommentar:
Vedr. den angivne en betalingsfrist på 7 dage, bør det fremgå, at rykkerskrivelser først må udsendes efter 10 dage, hvis der opkræves rykkergebyr, lige som der skal være gået 10 dage før en restance kan sendes til inkasso.
Vedr. sidste sætning ”Ligeledes skal det nævnes, at afbrydelse af nedadgangen vil kunne ske.” henvises til Forbrugerrådets kommentarer ovenfor om at flytte og ændre den tilsvarende sætning i 1. rykkerskrivelse (se punkt 2.1. ovenfor).
Punkt 3.1.:
Når der refereres til punkt 2.1 om en betalingsfrist på 7 dage, er selskabet hverken berettiget til at meddele kunden, at sagen overgår til inkasso, eller til at pålægge gebyr.
Tredje pind ”- at nedadgangen vil kunne blive afbrudt…” med tilhørende underpunkter a, b og c bør slettes. Disse forhold bør indgå i en separat Lukningsvejledning.
Skulle Energitilsynet finde det nødvendigt at bibeholde teksten, foreslår Forbrugerrådet at der tilføjes, at: ”samtlige betingelser for afbrydelse inklusiv varslingsfrister, mulighed for at undgå lukning og frist til sikkerhedsstillelse skal oplyses til kunden samtidig.”
Punkt 3.1.b og 3.1 kommentar, samt 4.3.b:
Forbrugerrådet finder, at forbrugerne har krav på at få oplyst mere præcise krav til sikkerhedsstillelse i det øjeblik, hvor forbrugeren oplyses om muligheden for at der kan rejses krav om sikkerhed. For hvor lang tid er ”fremtidige”? Det skal eksempelvis oplyses mere præcist, hvor stort et beløb, der skal stilles sikkerhed for. Forbrugerrådet foreslår at der tilføjes følgende til ”Beløbet kan maksimalt andrage et kvartals a conto opkrævning.” Forbrugerrådet henstiller til at andre periodebetegnelser som eksempelvis ”risikoperiode” ikke benyttes over for forbrugere. En praksis med anvendelse af uvisse, upræcise eller forskellige betegnelser og krav vil skabe usikre forhold for forbrugerne og kunne opfattes som en trussel, når de nævnes sammen med afbrydelse af nedadgangen.
Punkt 4.1:
”Inkassobesøg/afbrydelse” Selve overskriften er problematisk fordi den sammenblander restance og afbrydelse jf. Forbrugerrådets generelle kommentarer. Punkt 4.1 bør hedde ”Afbrydelsesbesøg” og indgå i en Lukningsvejleding. Alternativt skal punkt 4.1 opdeles i et punkt om Inkassobesøg og et punkt om afbrydelsesbesøg.
Punkt 4.3:
Vedr. ”Afbrydelse forudsætter, at kunden er blevet gjort bekendt med, fra hvilken dato netvirksomheden aflægger inkassobesøg, og at afbrydelse vil kunne ske fra denne dato.”
”Inkassebesøg” bør ændres til ”Afbrydelsesbesøg”. Med udgangspunkt i den indgribende karakter af lukning anser Forbrugerrådet det som et essentielt, at der fastsættes en præcis varslingsfrist. Der bør således tilføjes: ”Selskabet skal med mindst 14 dages skriftlig varsel kunden om et afbrydelsesbesøg og i den skriftlige varsling af forbrugeren skal selskabet oplyse varslingsfristen og dokumenterer, at fristen er overholdt. Der skal oplyses eksakt dato for afbrydelse og den skal ske indenfor et oplyst tidsrum på højest 2 timer. Sker afbrydelsen ikke inden for tidsrummet, skal netvirksomheden fremsende varsel på ny.”
Punkt 4.4:
Hvis der i vejledningen angives at forbrugerne skal aflægges et besøg, med mulighed for at betale restancen og undgå afbrydelse, må der ikke gøres forskel på forbrugerne afhængigt af afbrydelsesmetode eller målertype. Det vil være en urimelig forskelsbehandling.
Der bør tilføjes: ”Uanset afbrydelsesmetoden skal netvirksomheden være forpligtet til at aflægge forbrugeren et besøg inden afbrydelsen. Ved besøget, skal forbrugeren have mulighed for at betale sine restancer, dokumentere at betaling er sket, indgå en betalingsordning eller stille sikkerhed for betaling af fremtidige netregninger og dermed undgå afbrydelse.”
Punkt 4.4 kommentar:
Forbrugerrådet vil pege på, at afgørelsen 14/1 2011 i Energiankenævnet blev truffet med dissens fra 2 af 5 af nævnets medlemmer. Forbrugerrådet finder ikke grundlag for at forringe de gældende forbrugerforhold på området ved at øge uvisheden hos forbrugeren om hvorvidt og om hvornår en eventuel afbrydelse vil ske. Truslen om afbrydelse fra elnettet er i sig selv alvorlig, dertil bør ikke føjes den uvished som forslaget om ny praksis indbærer. Der bør tilføjes: ”Der skal oplyses eksakt dato for afbrydelse og at den skal ske indenfor et oplyst tidsrum på højest 2 timer. Sker afbrydelsen ikke inden for tidsrummet, skal netvirksomheden fremsende nyt varsel.”
Er der aftalt med forbrugeren at afvente betaling skal en sådan aftale oplyses til kunden sammen med nyt varsel jf. afsnittet ovenfor. Der bør herske størst mulig vished for hvornår en så alvorlig ting som afkobling fra elnettet vil ske.
Der bør tilføjes: ”Forbrugere med fjernaflæste målere skal ikke stilles anderledes end forbrugere med målere, der ikke kan fjernaflæses. Uanset målertype, skal netvirksomheden aflægge forbrugeren et besøg inden afbrydelse. Ved besøget, skal forbrugeren have mulighed for at betale den relaterede restance, dokumentere at betaling er sket, indgå en betalingsordning eller stille sikkerhed for betaling af fremtidige netregninger dermed undgå afbrydelse.”
Der bør tilføjes: ”I de tilfælde hvor netvirksomheder oplyser forbrugere om muligheden for at afbrydelse kan undgås ved henvendelse, skal seneste frist være angivet med dato og klokkeslæt. Selskabet må kræve at en forbruger skal henvende sig maksimalt 3 hverdage før den varslede afbrydelse for at undgå afbrydelse. Forbrugeren kan dog undgå afbrydelse når selskabet aflægger afbrydelsesbesøg ved at betale den relaterede restance, dokumentere at betaling er sket, indgå en betalingsordning eller stille sikkerhed for betaling af fremtidige netregninger dermed undgå afbrydelse.”
Der bør tilføjes: ”Uanset afbrydelsesmetoden, skal netvirksomheden inden afbrydelse informere forbrugeren om, at forbrugeren skal sikre sig, at der bliver taget vare på børn og dyr.”
Ang. advisering af ejer eller panthaver skal ”bør” ændres til ”skal” (jf. Praksisnotat punkt 266): ”Netvirksomheden skal advisere en ejer eller panthaver.” Advisering skal ske samtidig med varsling om afbrydelse.
Ang. afbrydelse skal der tilføjes: ”I det øjeblik, det er klart, at der skal ske en gentilslutning, er netselskabet forpligtet til at gennemføre gentilslutning så hurtigt, som det er teknisk muligt”. Dette skal også oplyses til forbrugeren samtidig med varsel om afbrydelse.
Punkt 5.1 (Sidste ”pind” om gentilslutning):
Samtidig med varsel om afbrydelse, skal netvirksomheden oplyse forbrugeren om:
- normal arbejdstid
- muligheder for gentilslutning uden for normal arbejdstid
- gebyr for gentilslutning uden for normal arbejdstid
Punkt 6.1
Forbrugere bør ikke pålægges ekstra omkostninger i forbindelse med en betalingsordning. Forbrugerrådet anser en sådan ordning som en naturlig del af god service, som der ikke opkræves særskilt betaling for. Forbrugere afkræves jo heller ikke at betale for en telefonopringning til selskabet fordi forbrugeren eksempelvis skal have hjælp til at forstå regninger, tekniske og andre lignende forhold, der også er en forudsætning for at en forbruger betaler sin regning.
Skulle Energitilsynet finde det nødvendigt at pålægge forbrugeren ekstraomkostninger, så bør der som minimum tilføjes: ”Inden indgåelse af en betalingsordning, skal forbrugeren oplyses om samtlige omkostninger, der er forbundet med betalingsordningen.”
Der bør også tilføjes: ”Netvirksomheden skal før forbrugeren indgår en betalingsordning oplyse forbrugeren om, at fogedretten kan gøre direkte udlæg, hvis aftalen misligholdes, ligesom netselskabet inden betalingsaftalens indgåelse skal indhente forbrugerens underskrift på at forbrugeren ved, at fogedretten kan gøre direkte udlæg, hvis aftalen misligholdes.”
Vedrørende sikkerhedsstillelse
Dansk Energi foreslår Energitilsynet en ændring i praksis, så et netselskab som selvstændigt krav og dermed til enhver tid kan afkræve forbrugeren sikkerhedsstillelse med en halvering i forbrugernes frist til at stille sikkerheden. Dansk Energi ønsker konkret at ændre fristen fra de nuværende to måneder (som har været gældende i styrelsens praksisnotat og som er stadfæstet som retspraksis så sent som i dommen U.2011.902Ø) til blot 30 dage.
Dansk Energi har ikke i sit brev fremført, hvilke ændringer i selskabsdrift eller andet, der kan begrunde at den nuværende praksis skulle ændres. Nedenfor kommenteres det af Dansk Energi fremførte:
Punkt 1: ”…at kunden har udvist dårlig betalingsevne ved at have været i restance med flere regninger…”:
Forbrugerrådet finder ikke grundlag for, at en forbruger der har betalt to regninger en dag for sent i løbet af mange år, skal have halveret tidsfristen for sikkerhedsstillelse, blot fordi et netselskab ønsker det. Det vil være den fremtidige retslige følge af at acceptere Dansk Energis argument og ændre praksis.
Punkt 2: ”…at kunden allerede er skyldner på fordringer, som selskabet ikke har fået betaling for på forfaldsdatoen…”
Heller på dette punkt findes at være en gyldig begrundelse. Blot en enkelt regning betalt en dag for sent, er ikke et argument for at halvere tidsfristen for sikkerhedsstillelse.
Punkt 3 og 4: Mulighed for tab
Risiko for et ikke opgjort og dokumenteret tab kan næppe være et argument for at forringe alle forbrugeres rettigheder ved at halvere tidsfristen for sikkerhedsstillelse. Der er og vil altid være en grundlæggende risiko forbundet med at drive virksomhed, der på dette område formindskes kraftigt ved den udbredte praksis, at kommuner stiller sikkerhed for en borgers fremtidige betaling umiddelbart efter en lukning. Dermed er el-selskaber i særlig grad beskyttet mod fremtidige tab, hvorfor en halvering af tidsfristen, må anses som urimelig.
Punkt 5: At netselskabet er ”…afskåret fra at bruge købelovens regel om adgang til at hæve aftalen for fremtidig leveringer...”
Netselskabet opererer ikke på et frit marked, hvor forbrugeren er sikret valget og muligheden for at skifte netselskab øjeblikkeligt. Netselskabet har monopol på sine ydelser og beskyttelse af sit indtægtgrundlag gennem lovgivningen. Det er i kraft af den privilegerede stilling som leverandør af en essentiel ydelse pålagt visse krav, herunder særlige krav til forbrugerbeskyttelsen. Anvendelse af et argument om ophævelse af aftalen med en forbruger om levering af el på grundlag af købeloven, kan kun begrundes i ændring af netselskabets særstilling som eneleverandør af netydelsen.
