Høringssvar om Dong Energy Eldistribution A/S' anmeldte metoder til fastsættelse af tariffer, vilkår og gebyrer

Til Energitilsynet

Forbrugerrådet har umiddelbart følgende bemærkninger til de anmeldte metoder.

Ad pkt 52

Forbrugerrådet er skeptisk overfor rimeligheden i den anvendte fordelingsnøgle for udgifterne til energibesparelser, da der ikke synes at være balance mellem de indhentede betalinger og de udførte besparelser for de private forbrugere.

Ad pkt 71

Den ovenfor nævnte forskubning af betalingsbyrden over på de mindre forbrugere genfindes i DONGs forslag om at ”sikre en stabil udvikling i betalingen af netabonnement”. Denne ændring i metode i forhold til Dansk Energis  -  vil betyde en stigning på 6% for de mindste kunder og et fald for de store kunder med et forbrug op imod de 100.000kw.

Forbrugerrådet er skeptisk overfor vurderingen, at denne prisforøgelse for det jævne forbrugersegment er en rimelig pris for gennemsigtighed. På hvilken måde sikrer Dansk Energis metode ikke den nødvendige gennemsigtighed?

Ad pkt 95 og 107

Ved vurderingen af metoden til fastsættelse af tidsdifferentierede tariffer, er der da taget i betragtning, hvilken effekt på den samlede regning tarifferne har på de segmenter af forbrugere inden for hver kundekategori, der ikke kan udnytte tidsforskudt forbrug?

Ad pkt 136-137

Forbrugerrådet er enig i Sekretariatets vurdering af det uhensigtsmæssige i at lade regulativer etc. som er uforståelige for forbrugerne indgå i eller henvises til i kundekontrakten.

Ad 155 Almindelige leveringsbetingelser og beskadigelse af målere

Forbrugerrådet finder, at den foreslåede anvendelse af omvendt bevisførelse ved beskadigelse af målere næppe vil være rimelig efter aftalelovens regler om urimelige kontraktvilkår, og derfor bør afvises.

Ad 169 Gebyrer

Forbrugerrådet ser frem til den bebudede undersøgelse af den stigende gebyrmængde og vil gerne bidrage med erfaringer fra andre sektorer, hvor samme tendens er konstateret.

Ad 191

Det foreslåede gebyr på 1900 kr. for undersøgelse af en måler på et akkrediteret laboratorium må afvises som urimeligt, da størrelsen reelt afskærer en del forbrugere for at få kontrolleret om netop deres måler hører blandt de defekte målere, der jo findes, uanset den gode statistik. De forhindres dermed i at få prøvet deres sag overfor en kreditor, der har pligt til at dokumentere fordringen. Dertil kommer, at man med rimelighed kan betragte størstedelen af udgifterne (nedtagning, transport etc) ved målerundersøgelsen som en del af den almindelige vedligeholdelse af nettet.

Forbrugerrådet skal foreslå at Energitilsynet får afdækket den generelle praksis hos elselskaberne og sammen branche og forbrugere finder en løsning, der sikrer, at afprøvning af målere fremstår som en reel mulighed for alle forbrugere, uden at afprøvningerne tager overhånd.

Forbrugerrådet finder det problematisk, at DONG på en lang række punkter (50, 52, 58, 61…) flytter betaling fra at være forbrugsafhængigt til at være fordelt pr kunde.  Den samlede effekt, der er en forskubning af betalingsbyrden over på de mindre husstande, er ikke rimelig.

22.8.2011

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv