Som følge af Folketingets beslutningsforslag B235 har Fødevarestyrelsen bedt om Forbrugerrådets holdning til en ny, retvisende betegnelse for neutralmarineret kød. Fødevarestyrelsen har foreslået ”tilsat lage” som ny betegnelse. Forbrugerrådet har følgende kommentarer.
Som udgangspunkt er Forbrugerrådet meget tilfredse med, at der findes en ny betegnelse for neutralmarineret kød, da vi finder den eksisterende betegnelse vildledende. Vi vil gerne understrege, at vi mener, at der er tale om en helt særlig problematik for neutralmarineret kød i forhold til andre produkter, der på den ene eller anden måde er tilsat vand og salt, fordi det neutralmarinerede kød ligner det ferske kød til forveksling. Det er derfor helt rimeligt at stille særlige krav til mærkningen.
Det er også et område, hvor der gentagne gange ses overtrædelser, undertiden med politianmeldelser til følge, fordi virksomheder pumper mere vand i kyllingerne, end de deklarerer. Det er derfor oplagt, at der er brug for stramninger på området. Forbrugerrådet så gerne, at der også blev fastsat en øvre grænse for indholdet af vand i kødet og beklager derfor, at det blev taget ud af beslutningsforslaget.
Det er for Forbrugerrådet afgørende, at en ny betegnelse:
- gør det meget tydeligt for forbrugeren, at produktet har op til 20-30% vand og dermed har en lavere kilopris end fersk kød
- indikerer, at salt- og sukkerlagen er injiceret i kødet, altså at der ikke er tale om en marinering el.lign.
- gør det tydeligt, at der er tilsat salt, da dette har stor betydning for både smag og sundhed
- forstås af forbrugeren
Ad 1.
På nuværende tidspunkt fremgår kødindholdet af ingredienslisten. Vi mener ikke, at dette er tydeligt nok, og ønsker derfor dels, at den nye betegnelse signalerer noget vandholdigt og dels, at det specifikke vandindhold fremgår af betegnelsen
Vi mener ikke, at betegnelsen ”tilsat lage” lever op til dette.
Ad 2.
Vi mener, at den mest retvisende betegnelse ville være, at kødet er pumpet eller injiceret og dette bekræftes af de forslag, der er kommet fra forbrugerne (se nedenfor). Hvis dette ender med at være urealistisk, kan vi dog acceptere, at man bruger ordet ”tilsat”.
Ad 3.
Danskerne spiser for meget salt, og det er meget problematisk ud fra en sundhedsvinkel pga. sammenhængen med hjerte-karsygdomme. Fødevarestyrelsen er af samme årsag ved at igangsætte et partnerskab, der skal medvirke til at reducere forbrugernes saltindtag. Samtidig er det ud fra en smagsvinkel væsentligt for forbrugerne at vide, at produktet er saltet i forvejen. Vi er klar over, at lagen i neutralmarineret kød består af andet end salt, men vi mener at saltet er så væsentligt, at det er rimeligt at fremhæve det. Derfor ønsker vi, at det fremgår af betegnelsen, at der er tilsat salt samt, at saltindholdet deklareres.
Ad 4.
Vi mener, at forbrugerforståelsen af en ny betegnelse bør testes, da det er helt afgørende, at forbrugerne forstår, hvad det er for et produkt. Vi har i forbindelse med diskussionen bedt forbrugerne om forslag til nye betegnelser på Facebook, og Politiken har gjort det samme blandt deres læsere. Disse forslag er medtaget som bilag. Det fremgår klart, at forbrugerne har forventninger, der svarer til ovenstående tre punkter. Hvis ønskeligt, vil Forbrugerrådet gerne medvirke til at udføre en mere repræsentativ undersøgelse af forbrugeropfattelsen.
Ud fra ovenstående mener vi ikke, at betegnelsen ”tilsat lage” er tilfredsstillende.
Vi har følgende forslag til en forbedret betegnelse:
- ”Tilsat X% vand- og saltholdig lage” plus deklaration af saltindhold
- ”Tilsat X% saltlage” plus deklaration af saltindhold
I begge tilfælde skal ”tilsat…” være med samme skriftstørrelse som resten af varebetegnelsen.
