Brev til MEP'er om afstemning om ACTA 31. maj 2012

Til Jens Rohde (MEP), Bendt Bendtsen (MEP), Britta Thomsen (MEP)

Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) skal den 31. maj stemme om ACTA-handelsaftalen. Forbrugerrådet og den europæiske forbrugerorganisation (BEUC) er imod ACTA, og vi skal hermed opfordre dig til at stemme imod forslaget.  

I Danmark er der en omfattende lovgivning omkring rettighedshåndhævelse, der efter alt at dømme ikke vil blive tilsidesat eller strammet som følge af ACTA. På den korte og nationale bane er konsekvenserne af ACTA derfor nok begrænsede. Alligevel kan Forbrugerrådet ikke anbefale Europa-Parlamentet at tiltræde aftalen, før der foreligger en grundig analyse af aftalens konsekvenser med gennemgang af de enkelte bestemmelser. Det skyldes, at ACTA kan medvirke til at konsolidere en global udvikling af rettighedshåndhævelse, der med vores øjne trækker i den forkerte retning. 

ACTA sikrer ikke forbrugernes grundlæggende rettigheder 

ACTA har til formål at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, men dette vil beklageligvis ske på bekostning af en række af forbrugernes grundlæggende rettigheder og friheder: 

• Retten til beskyttelse af personlige oplysninger er truet

Artikel 27.4 i ACTA lægger op til, at internetudbyderne forpligtes til at oplyse identiteten på ​​abonnenter bag IP-adresser, der mistænkes for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvis de kompetente myndigheder anmoder om dette. ACTA er ikke underlagt nogen retslige myndigheder, og det kan således kræves, at internetudbyderne overvåger brugernes online adfærd og videregiver personoplysninger uden for rammerne af en retlig procedure og blot ved en påstand om krænkelse, der ikke kræver fremlæggelse af tilstrækkelig dokumentation.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har udtrykt stor bekymring for så vidt angår konsekvenserne af ACTA[1]. 

• Retten til en retfærdig rettergang er truet

Artikel 27.2 i ACTA introducerer begrebet "fair rettergang" (fair process) ved fastlæggelsen af ​​de sikkerhedsforanstaltninger, som håndhævelsesforanstalt­ninger i det digitale miljø skal vurderes i forhold til. Begrebet "fair rettergang" bruges slet ikke i EU-lovgivningen. Fair rettergang er ikke det samme som "retfærdig rettergang" (due process), der er en grundlæggende rettighed i det europæiske charter om grundlæggende rettigheder og klart fremgår af den nyligt reviderede telecom-pakke. Den Europæiske Domstol har udtrykkeligt bekræftet, at princippet om effektiv retsbeskyttelse er et generelt princip i fællesskabsretten.[2] 

• Retten til uskyldsformodning er truet

Artikel 27.4 i ACTA kræver, at online internetudbydere skal videregive oplysninger om påståede krænkere af ophavsrettigheder efter anmodning fra rettighedshaveren. Der er imidlertid ingen klar definition af, hvad en "påstået" krænkelse er, og dermed åbnes der mulighed for misbrug fra rettighedshavernes side, idet de kan anmode om, at indhold fjernes, uden at skulle fremlægge solid dokumentation for, at der faktisk er sket en krænkelse. 

• Retten til at blive hørt er truet

Artikel 12 i ACTA indeholder ikke de processuelle garantier for sagsøgte, nemlig retten til at blive hørt og retten til at begære en efterfølgende prøvelse af afgørelsen. 

ACTA respekterer ikke EU-lovgivningen vedrørende håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder 

I modsætning til, hvad rettighedshaverne hævder, har EU allerede vedtaget regler om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Direktiv 2004/48 omhandler civilretlige sanktioner for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. ACTA respekterer ikke disse regler. 

• Kommerciel skala

ACTA introducerer en definition af "kommerciel skala", som ikke findes i gældende EU-lovgivning. Artikel 23.1, som henviser til strafferetlige sanktioner, omfatter en definition, der er meget bred og som minimum omfatter handlinger, der udføres som kommercielle aktiviteter til direkte eller indirekte økonomisk eller kommerciel fordel, samt handlinger, der bistår eller tilskynder til krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Der findes ingen definition af "indirekte økonomisk fordel" og af "biståen eller tilskyndelse". 

• Erstatning

De kriterier, som ACTA går ud fra ved beregningen af skadeserstatningen, matcher ikke kriteriet om, at "erstatningen skal stå i rimeligt forhold til det tab, der er lidt", som blev indført i direktiv 2004/48. Specielt står der ikke noget i EU-lovgivningen om ”værdien af de ophavsretskrænkede varer eller tjenester, målt efter markedsprisen eller den vejledende udsalgspris”, og dette afspejler ikke rettighedshaverens reelle økonomiske tab. Erstatning svarende til den vejledende udsalgspris vil være højere end det egentlige tab. 

Den undersøgelse, der blev bestilt af Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel, konkluderer, at ACTA yder en grad af beskyttelse, der synes at være mere vidtgående end EU-lovgivningen. Specielt er der et antal bestemmelser, hvor foreneligheden med EU-lovgivningen er tvivlsom. 

ACTA risikerer at undergrave borgernes støtte til intellektuelle ejendomsrettigheder i det hele taget, mens uforholdsmæssige håndhævelsesforan­stal­tninger medfører en risiko for, at forbrugernes adgang til information og viden begrænses, uden at det er til konkret gavn for kunstnerne.  

Forbrugerrådet skal opfordre til, at problemerne med forfalskning af fysiske produkter behandles separat i hver enkelt branche. Et universalt eksekutionsfundament, der omfatter alt lige fra farlige forfalskede lægemidler til teenageres digitale download af musik, er hverken rationelt eller proportionalt. 

Vi skal således opfordre dig til at gå imod ACTA og foreslå dine kolleger i Udvalget om International Handel, at de nægter at samtykke til aftalen. 

Vi bidrager gerne med yderligere oplysninger og afklaring, og du er meget velkommen til at kontakte Anette Høyrup på tlf. 27 15 74 32 eller e-mail ah@fbr.dk.