Til Fødevarestyrelsen
I forbindelse med det kommende arbejde i en nordisk forhandlingsgruppe om nøglehulskriterier, arbejdet med nye kategorier for mellemmåltider, jf. notat om udkast til kriterier , samt tidligere høring om produktkategorier og kriterier ønsker Forbrugerrådet at bidrage med nogle kommentarer.
Forbrugerrådet har følgende kommentarer:
Forbrugerrådet bakker op om Fødevarestyrelsens arbejde for at udvikle og udbrede Nøglehullet, da vi ser Nøglehullet som et godt redskab for forbrugeren til at vælge sunde fødevarer. Derudover lægger mærket implicit op til, at producenterne motiveres til at udvikle sundere fødevarer, så det er nemmere for forbrugerne at leve sundt. Forbrugerrådet mener, at det bør være et erklæret mål, at kriterierne strammes og udvikles løbende med behovet i befolkningen og for folkesundheden, samt at der fortsat bør arbejdes for, at Nøglehullet bliver et EU-mærke.
Produktgrupper og kriterier
• Forbrugerrådet efterlyser fortsat saltkriterier for produktgruppen kød- og fiskeprodukter samt yderligere skærpelse af saltkriterierne i forlængelse af Saltpartnerskabets arbejde. Forbrugerrådet mener, at det er vigtigt, at nøglehulsmærkede fødevarer går foran som det gode eksempel på fødevarer med et passende lavt saltindhold. Vi påpeger i den forbindelse, at vi ser det som problematisk, at mærket markedsføres som et middel til at spare på salt, når det kun i mindre grad lever op til det på nuværende tidspunkt.
• Nøglehulsmærket bør være forbeholdt sunde og nærende fødevarer, og derfor bør produktgrupper som slik, kage, læskedrikke og chips ikke kunne få Nøglehulsmærket.
• Syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker bør ikke kunne få Nøglehulsmærket. Kriterier for renfremstillede sukkerarter bør strammes. Indholdet af laktose i syrnede mælkeprodukter er så lavt, at der bør være plads til sukkerarter fra fx frugt i de 9g/100g, der er kriteriet i dag. Eksempelvis indeholder yoghurt naturel i alt 3,63g/100g sukkerarter, heraf 2,49g/100g laktose (kulhydrat total 3,8g/100g).
• Forbrugerrådet mener, at for kategorien for morgenmadscerealier og müsli er kravene for sukkerarter totalt og renfremstillede sukkerarter sat alt for højt. Kriterierne for sukkerarter totalt bør sænkes til max 10g/100g, og kriterierne for renfremstillede sukkerarter bør ligeledes strammes markant. Forbrugerrådet mener, at markedet viser, at det ikke er noget problem at lave morgenmadsprodukter med et sukkerindhold under 10%, hvilket også svarer til Fødevarestyrelsens egne anbefalinger .
• Forbrugerrådet påpeger, at der ikke må være nogen tvivl om definitionen for renfremstillede sukkerarter, så det sikres, at alle ingredienser, der alene har en sødende funktion, omfattes.
Mellemmåltider
• I tråd med skarpere saltkriterier er det vigtigt, at der indarbejdes saltkriterier for de nøglehulsmærkede mellemmåltider, der er i overensstemmelse med de kommende skærpede saltkriterier og saltkriterier for kød- og fiskeprodukter.
• For mellemmåltider bør nøglehulsmærket kun kunne tildeles mellem-måltider, der er en del af en sund kost, og det bør tilstræbes at bestå af fødevarer/næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af i hovedmåltiderne (fuldkornsrige fødevarer, frugt og grønt). Det er derfor vigtigt, at der fastlægges kriterier, der sikrer, at frugt og grønt og fibre udgør en betydelig andel af mellemmåltidet.
• For produktgruppe 16 og evt. øvrige nye produktgrupper, bør der være kriterier for en samlet mængde kostfibre for hele mellemmåltidet for at sikre mæthed af måltidet. Hvis man nøjes med kriteriet 25% fuldkorn i cerealiedelen kan niveauet i det samlede mellemmåltid ende med at være uhensigtsmæssigt lavt, da der ikke er krav til, hvor stor cerealiedelen skal være.
• Det er vigtigt at være opmærksom på, at mellemmåltiderne kan komme til at blive solgt som flere stk. for en særlig favorabel pris, fx tre pølsehorn og dermed i praksis fungerer som et fuldt måltid. Man bør derfor være opmærksom på, at sådanne mellemmåltider ikke forskyder nærings¬indholdet i kosten i en uhensigtsmæssig retning, fx ved at den indeholder for meget sukker eller brød med lavt fiberindhold eller for lidt grønt.
• Forbrugerrådet er som udgangspunkt positiv over for, at det bliver muligt at nøglehulsmærke brødprodukter, hvor der tilsættes mere sukker og fedt end for normale brødprodukter. Det er dog vigtigt i denne forbindelse, at:
• det tilladte sukker og fedt alene stammer fra tørret frugt og nødder
• der kompenseres ved at stille større krav til fuldkornsindholdet end for normalt brød, fx 50% fuldkorn
• kriterier for normalt brød fastholdes
• der stilles betingelser, der sikrer, at de nye brødsnacks ikke sælges til forveksling med almindeligt brød, eksempelvis med krav til størrelse.
• I forbindelse med kommunikation af Nøglehullet, er det vigtigt, at der ikke sker en udvanding af Nøglehullet, ved at der skabes underkategorier, eksempelvis mellemmåltider med særlige regler, der afviger fra kriterierne og på sigt udvander mærket. Det er vigtigt, at Nøglehullet er gennemskueligt og enkelt for forbrugeren og altid signalerer det samme for forbrugeren.
