Til departementschef Michael Dithmer, Erhvervs- og Vækstministeriet
Tak for et godt møde i går om regeringens planlagte forbrugerpolitiske udspil. Vi sender som aftalt vedlagt en oversigt over Forbrugerrådets ønsker i den forbindelse. Dels i form af vores ønsker til udmøntningen af regeringsprogrammets forbrugerpolitiske punkter, dels i form af en oversigt over vores selvstændige ønsker.
Endelig har vi også i dag sammen med Dansk Erhverv sendt et brev til Erhvervs- og Vækstministeren. For de punkter der nævnes i det brev, henviser vi dertil for en uddybning.
Det siger sig selv, at vi har mange ønsker – også flere end vi oplister her. Vi har forsøgt at begrænse os til de punkter, som vi her og nu prioriterer højst, og som ligger inden for emnekreds, som behandles regeringsprogrammets kapitel om forbrugerpolitik.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl Vagn Jelsøe
Direktør, Forbrugerrådet Afdelingschef
Forbrugerrådets ønsker til en forbrugerpolitisk pakke
1. Vi støtter de tiltag, der blev nævnt i regeringsprogrammets forbrugerpolitiske kapitel:
- Styrket håndhævelse hos Forbrugerombudsmanden
Her lægger vi særlig vægt på det finansielle område, samt på at FO bør gives mulighed for at give administrative bøder.
- Kvalificering af mærkningsordningerne
Her er vi allerede i dialog med Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at få gennemført en screening af eksisterende miljømærker. Det ser vi frem til at arbejde videre med.
- Bedre beskyttelse af børn og unge mod aggressiv markedsføring
I dele taget bør markedsføringsområdet kigges efter i sømmene, jf. nedenfor.
- En ja tak ordning for reklamer
Vi er bekendt med de EU-retlige problemer, hvilket understreger behovet for en forstærket dansk indsats for at få taget salgsfremmende initiativer ud af direktivet om urimelige handelspraksis – en indsats, som foreløbig ikke har levet op til vores forventninger og i hvert fald ikke er blevet registreret i Bruxelles, hvilket er katastrofalt i betragtning af at det er i år at direktivet kan tages op til revision.
Selv om Forbrugerrådet fortsat går efter en ja tak ordning, støtter vi naturligvis ethvert tiltag, der vil forbedre forbrugernes muligheder for selv at bestemme om de vil have reklamer, herunder også forbedringer i den eksisterende nej tak ordning.
- Bedre regulering af kemikalier i forbrugerprodukter
Her lægger vi især vægt på at få udviklet risikovurderingerne, således at de tager højde for kombinationseffekter – og indtil da at få forbudt de stoffer, der er under mistanke for hormonforstyrrende effekter, i det omfang de kan undværes/substitueres.
- Forbedret produktsikkerhed
Her lægger vi især vægt på, at der ved særligt risikable produkter stillede skærpede godkendelseskrav, således at en selvdeklaration ikke er nok. Desuden skal produkternes sporbarhed øges, og der bør etableres et europæisk ulykkesregister og der bør gives bedre forbrugerinformation om farlige produkter. Endelig bør der stille særlige sikkerhedskrav til produkter rettet mod børn og ses særligt på forbrugergrupper med særlige behov (fx handicappede)
- Bedre finansiel rådgivning
Her lægger vi særlig vægt på at få skærpet kravene til bankernes rådgiveransvar og få helt klare regler om dokumentation, oplysningspligt og bevisbyrde samt at få skæpet tilsynet med reglernes overholdelse. Desuden lægger vi vægt på at få stimuleret markedet for uvildig finansiel rådgivning, bl.a. gennem klare regler på området. Der bør også se på, hvad der kan gøres for at fremme hensigtsmæssige incitamenter i rådgivningssituationen - herunder, hvad vi kan lære af rådgivningsreformerne i England og Australien.
- Større prisgennemsigtighed i den finansielle sektor
Her lægger vi især vægt på a t få vedtaget et ÅOP-loft. Desuden bør ÅOP suppleres med ÅOK (i kroner). For lån indebærer det at supplere ÅOP med oplysninger om tilbagebetalingsbyrde i kroner over hele lånets løbetid. ÅOP-loftet kan også suppleres med bestemmelser om de samlede kreditomkostninger i procent for at undgå at et ÅOP-loft omgås ved løbetidsforlængelser. Desuden bør kravene til kreditvurdering skærpes, men ikke gennem et positiv kreditregister, som meget let kommer i konflikt med hensynet til beskyttelse af private persondata. Lån, der ydes under overtrædelse af væsentlige regler (fx om tilstrækkelig kreditvurdering eller ÅOP-loft), bør erklæres ugyldige.
2. Forbrugerrådet har derudover følgende forslag til nye initiativer:
- Lov om forbrugerklager bør ændres, således at forbrugeren kan støtte ret på sin afgørelse, med mindre den erhvervsdrivende indbringer sagen for domstolene (”fuld exigibilitet”).
Ved ændring af lov om forbrugerklager i 2010 fik forbrugeren der havde fået medhold i en klage til et godkendt ankenævn, mulighed for at støtte ret på afgørelsen, med mindre den erhvervsdrivende inden fire uger erklærede ikke at ville rette sig efter afgørelsen. Det er det sidste forbehold som Forbrugerrådet finderbør fjernes. Det bør være den erhvervsdrivende, der skal indbringe en afgørelse for domsstolene, hvis den pågældende ikke vil ikke rette sig efter den. Udover det retssikkerhedsmæssige, vil det også være en administrativ lettelse for ankenævnene.
- Pristavlerne for i første række elektricitet og telemarkedet bør styrkes ved at blive overført til Forbrugerrådet
Der pågår drøftelser om overførsel af elpristavlen fra Dansk Energi til Forbrugerrådet – en overførsel, der vil muliggøre en mere uvildig og aktiv forvaltning af pristavlen end en brancheorganisation har mulighed for. En tilsvarende problematik gør sig gældende vedr. telespristavlen, der blev nedlagt for et par år siden, men som der er stærkt brug for. De private alternativer, der i dag eksisterer, er ikke uvildige og derfor ikke tilstrækkeligt troværdige. Også her ville en drift i regi af Forbrugerrådet være en nærliggende løsning. Begge dele kræver imidlertid at der tilvejebringes finansiering.
- Markedsføringslovgivningen bør tages op til kritisk revision
Forbrugerrådet har udarbejdet et særligt papir, der peger på behovet for revision på 12 punkter af lovgivningen om markedsføringsområdet, således at vi også i nutidens verden får sikret gennemsigtighed, valgfrihed, persondatabeskyttelse og beskyttelse af børn og unge. Udover punkter der allerede er nævnt drejer det sig bl.a. om telefonsalg af forsikringer, markedsføring af operative indgreb, reel valgfrihed ved afgivelse af samtykke til markedsføring, at reklamer skal kunne genkendes som reklamer samt større dokumentationskrav til anprisninger. Desuden bør markedsføringslovgivningen i højere grad samtænkes med den pågående revision af EU's dataforordning, der strammer kravene til beskyttelse af persondata.
- Straffen for kartelaftaler, der indebærer bindende videresalgspriser, bør skærpes
Jf. anbefalingerne i regeringens konkurrenceudvalg.
- Udviklingen af en ungdomsdankort bør sikres
De nuværende debetkort (Mastercard Direct, Visa Electron mv.) er for dyre for de unge, hvor de, ikke mindst ved nethandel, typisk indebærer betalingsgebyrer der er langt højere end for Dankort. Samtidig indebærer deres stigende udbredelse, at bankernes tilskyndelse til at tilbyde deres unge kunder Dankort, når de bliver over 18 år er meget begrænset.
- Alle danskeres adgang til reelt bredbånd bør sikres
Danmark som højhastighedssamfund er en vigtig målsætning, men den hidtidige efterspørgselsdrevne udbygning af bredbåndsnettet giver en for langsom udbygningstakt, specielt i udkantsområderne, på grund af de få store spillere, hvis interesser dominerer udbygningen. Udbygningen af nettet, herunder fiber, skal speedes op. Det må ske ved at give branchen stærkere incitamenter til at investere i udbygning af et fremtidssikret net.
- Forbrugerne bør sikres bedre mod tab af konkurser og konkursrytteri bør forhindres
På enkelte områder (Indskydergarantifonden, Rejsegarantifonden) har man ordninger, der sikrer forbrugerne mod at tabe forudbetalte beløb ved konkurser. Ikke mindst i lyset af at antallet af konkurser har været stigende de sidste tre år, bør der etableres en mere generel ordning, der sikrer forbrugerne mod tab, fx i form af betalingssystemer med spærrede konti eller ved at flytte virksomhederne op foran virksomhederne i konkurskøen. På flyområdet er der brug for at gøre den eksisterende frivillige konkurssikring obligatorisk for alle flyvinger fra Danmark. Samtidig bør der lovgives mod konkurssikring.
- Virksomhedernes samfundsansvar bør i større omfang baseres på bindende regler og tiltag
Den hidtidige politik for virksomhedernes samfundsansvar (CSR) baseret på frivillighed har ført til, at dansk erhvervsliv sakker agterud sammenlignet med andre lande. En forbedring af Danmarks internationale omdømme og langsigtede position på markederne afhænger bl.a. af, at vi i praksis er et foregangsland på dette område. Den nyligt vedtagne ISO standard for virksomhedernes samfundsansvar kan danne udgangspunkt for en diskussion om bindende regler, i hvert fald for større virksomheder.
- Statsstøtten til DanWatch og DIEH skal være tilstrækkelig stor
Vi er glade for, at der ifølge regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar skal ydes støtte til initiativer og organisationer, som fremmer viden og debat i Danmark blandt virksomheder og forbrugere om etisk handel og leverandørstyring, herunder Dansk Initiativ for Etisk Handel og DanWatch. Det er vigtigt at denne støtte er tilstrækkelig til at organisationerne kan arbejde.
- Bæredygtigt forbrug bør fremmes ved en ændret afgiftsstruktur
Der er behov for en mere målbevidst indsats, hvis forbrugerne skal give et mere substantielt bidrag til at mindske miljø- og klimabelastningen. Udover forbedret information og opstramning mht. mærkningsordninger bør afgiftsstrukturen differentieres på baggrund af produkternes miljø- og klimabelastning.
- Der bør skabes mere trygge rammer for boligfinansieringen
Der er brug for en regulering af realkreditlånene, så vi undgår at hvert realkreditinstitut udvikler sin egen belåningsmodel, hvilket kan føre til mindre sammenlignelighed og mindre let omsættelighed af realkreditobligationer. Og adgangen til at hæve bidragssatserne for realkreditlånene bør reguleres mere, ligesom adgangen til at skifte realkreditinstitut bør lettes. Desuden bør der mere generelt ses på boliglån. Fx har en række andelsboligforeninger, og beboerne i dem, i de senere år fået store økonomiske vanskeligheder, fordi de har optaget trappelån, kombineret med renteswaps. Det er en stærkt risikabel og uigennemskuelig lånetype, som bl.a. nationalbankdirektøren har erklæret helt uegnet til privat boligfinansiering, herunder til andelsboligforeninger. Endelig bør der ses på, hvorledes antallet af afdragsfrie lån kan begrænses.
- Den finansielle forbrugerforståelse bør styrkes
En forebyggende indsats kræver at man øger den finansielle forbrugerforståelse blandt unge. Men der er en stor mangel på anvendeligt materiale, der kan bidrage til unge menneskers forbrugerforståelse, ikke mindst på det finansielle område. Der er defor behov for en yderligere indsats i skoler og uddannelsesinstitutioner.
3. Endelig har Forbrugerrådet sammen med Dansk Erhverv peget på yderligere nogle forbrugerpolitiske ønsker
(se selvstændigt brev herom)
- Styrket dansk indsats for at få revideret direktivet om urimelig handelspraksis, så salgsfremmende foranstaltninger udtages af direktivet
- Forstærket indsats for at undersøge stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende
- Forbedret kontrol med at produkter fra tredjeverdenslande lever op til EU's kemikalieregulering
- Retningslinjer for god skik for brugeranmeldelser og prissammenligninger
- Mindske gener ved indførelse af mobilt bredbånd
- Fair og reel klageadgang ved grænseoverskridende e-handel
- Mere effektiv håndhævelse af EU's forbrugerret
- Gode forbrugerforhold på de liberaliserede markeder
- Styrk forbrugerforskningen
- Miljømærkede produkter bør fritages for licensafgift
- Information til virksomheder om digitaliseringen
- Reform på betalingsområdet
