Til Miljøstyrelsen
Anmeldelse af Brio-legetøj
I forbindelse med en test af legetøj offentliggjort på tænk.dk den 4. november 2011 har vi testet et sæt brio-tog (se vedhæftede billede) for afgivelse af forskellige kemiske stoffer.
Testresultaterne er som følger:
• Type af legetøj: Træ
• Kritiske fund:
o Metalhjulkapslerne afgiver nikkel (se vedhæftede Excel-ark).
o Det orange træ er ikke modstandsdygtigt over for sved.
o Lakken på lokomotivet indeholder organiske tinforbindelser.
o Den sorte lak på lokomotivet indeholder PAH og octylphenolethoxylat.
Artikelnummer: Art.-Nr. 33004.
Produceret i: Kina.
Mærkning ud over CE: Ingen.
Advarsel "Ikke egnet til børn under 3 år": Nej.
Angivelse af alder på pakke: 3+.
Nikkelafgivelsen fra togets hjul er på 2,81 mikrogram nikkel pr. cm2 pr. uge. Hermed overskrider afgivelsen fra hjulene kravene i nikkelbekendtgørelsen, som tillader, at nikkelholdige produkter, der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden, ikke må frigive mere end 0,5 mikrogram nikkel pr. cm2 pr. uge. Vores vurdering er, at små børn sagtens kan være i kontakt med togets hjul i længere tid, fx enten ved at de går rundt med toget om dagen eller sover med det om natten.
Vi ser frem til, at Miljøstyrelsen griber ind i sagen.
Med venlig hilsen
Claus Jørgensen
Miljø- og trafikpolitisk medarbejder












