Bleers grumsede grønne profiler

Nogle bleer profileres som miljøvenlige uden at have nogle af de officielle danske mærker, der stiller krav til produkternes materialer.

Bleers grumsede grønne profiler (billede)

Andre har set

Landlord fra Rema 1000 og Pusletid fra Fakta er som de eneste i testen svanemærkede.

Svanen stiller krav om fuld deklaration af produkternes materialer. Og der stilles miljøkrav til produktionen. Blegning må ikke ske med klorgas

eller optisk hvidt.

Svanemærkede bleer er blandt de mest miljøvenlige. Kravene strammes løbende og mindst hvert tredje år. Producenter skal betale 0,3 procent af omsætningen på varer med Svanen.

'Öko' betyder ikke økologi

Moltex og Nature Babycare vil gerne profilere sig som miljøvenlige, men det grønne billede er noget uklart, og de to produkter har ikke Svanen eller andre officielle danske mærker.

At bleerne fra Moltex har det tyske ord ’Öko’ på emballagen, betyder ikke, at de er økologiske - men at producenten mener, at de er mere miljøvenlige end andre bleer, fordi bleerne er fri for kemi, og plasten er fremstillet af majsstivelse.

Ifølge teksten på pakken er dele af bleen komposterbar, og blegningen er sket uden klor. Emballagen er komposterbar.

Genvendelse er uden mening i Norden

Nature Babycare skriver på pakken, at bleen er klorfri, 100 procent komposterbar, plast er erstattet af majs, og det er ”den første miljøvenlige ble, som bygger på ny, grøn teknik. Lige så effektiv som de bedste”.

I kriterierne for Svanen indgår slet ikke komposterbarhed og genanvendelse, da det ikke giver mening i Norden, hvor stort set alt affald bliver brændt.

Libero lover mærkning

De internationale sværvægtere Pampers og Huggies har ingen bleer med den nordiske miljømærkning.

Den største spiller på det danske blemarked, Libero, er svanemærket, men endnu kun på bleer til de allermindste - ikke på allroundblestørrelsen i testen.

Da Tænk spørger Liberos danske kontor, forklarer presseansvarlig Ulla Rode, at der indholdsmæssigt ikke er forskel på de store og de små bleer.

”Det handler om, at en vis procentdel af sugemassen skal komme fra svanemærket træmasse - det gør den ikke til fulde i de større bleer.”

Men efterfølgende vender hun tilbage med et grønt løfte:

”Jeg kan garantere, at alle Libero-bleer, undtagen Up&Go, er svanemærkede inden udgangen af 2010.”

22.6.2010

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv