Vores apps | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Apps fra Forbrugerrådet Tænk

Apps fra Forbrugerrådet Tænk

Det skal være let for dig som forbruger at træffe gode valg. Derfor har Forbrugerrådet Tænk udviklet fire apps, som kan hjælpe dig:

  • Mit Digitale Selvforsvar hjælper dig med at undgå fup og svindel online
  • Kemiluppen og Tjek Kemien gør det let at undgå uønsket kemi
  • For Resten hjælper dig med at undgå madspild

Læs mere og download de fire apps her.

Mit Digitale Selvforsvar

Appen Mit Digitale Selvforsvar holder dig opdateret på aktuel svindel og klæder dig på til at spotte fup-mails, falske konkurrencer, abonnementsfælder, phishing og trusler fra virus og andet malware.

Hvis skaden er sket, vejleder appen med konkrete råd til at løse problemet. Få også gode råd til hvis du opdager mystisk aktivitet på din netbank, eller hvis varerne, du købte på nettet, aldrig dukker op.

For Resten

Madspild koster dyrt. Det koster nemlig både for miljøet og din pengepung, når vi spilder energi, vand, sprøjtemidler, penge og andre ressourcer på at producere mad, som ingen spiser.

Maden behøver dog ikke ende i skraldespanden. For Resten-app gør det nemmere for dig at finde ud af, om du stadig kan bruge maden. Du får også tips til at få brugt alle dine råvarer og rester efter måltider. På den måde kan du spare penge, tid og besvær i hverdagen.

For Resten-appen er udviklet af Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug, Miljøstyrelsens "Puljen til Mindre Madspild 2016" og Københavns Kommune.

Kemiluppen

Kemiluppen hjælper dig med at finde ud af, om der er stoffer, som er allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende i dine personlige plejeprodukter.

Med appen kan du scanne stregkoden på din kosmetik og plejeprodukter og modtage Forbrugerrådet Tænk Kemis vurdering af produktet.

Appen er udviklet af Forbrugerrådet Tænk Kemi, der er et initiativ under Forbrugerrådet Tænk. Forbrugerrådet Tænk Kemi er sat i verden for at hjælpe dig, der ønsker at undgå problematiske kemikalier i din hverdag.

Tjek Kemien

Tjek Kemien er en app, der hjælper dig med at finde problematisk kemi i elektronik, legetøj, møbler og tekstiler eller lignende produkter.

Scanner du stregkoden på et produkt med appen, spørger du leverandøren, om produktet indeholder særligt problematiske kemikalier, der er på EU’s kandidatliste. Kandidatlisten er en liste over 209 kemikalier, som EU-landene ønsker, at industrien skal udskifte, fordi de er sundheds- eller miljøskadelige.

Er der allerede et svar i databasen, får du svar med det samme. Når du scanner produkter, viser du industrien, at du går op i, at der ikke er uønsket kemi i dine produkter.

Mad, kosmetik, lægemidler og produkter som terpentin, vaskepulver og maling er ikke omfattet af appen, da de hører under anden lovgivning.

Appen Tjek Kemien er udviklet i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.