Satelitboks var ubrugelig uden tv-abonnement

Google+twittetFacebookTip en ven
6.6.2012

Det var en mangel, at en satellitboks kun kunne fungere, så længe forbrugeren havde abonnement hos den udbyder af satellit-tv, som havde solgt boksen. Det slog Forbrugerklagenævnet fast i en afgørelse.

Satelitboks var ubrugelig uden tv-abonnement (billede)

Testresultater

Elektronik skal virke uden abonnement

Du skal som udgangspunkt kunne regne med at elektronik som mobiltelefoner eller satellitboks kan fungere uden et abonnement til en udbyder, selvom du køber udstyret samtidigt med at du tegner et abonnement.

Hvis et teleselskab eller en satellit-tvudbyder skal kunne betinge sig at du abonnerer på en tjeneste for at elektronikken kan virke, skal konsekvensen ved at opsige abonnementet være helt tydelig for dig, når du køber genstanden.

Det viser en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet d. 28. oktober 2010.

Satellitboks ubrugelig uden abonnement

En forbruger ønskede pengene tilbage eller en opdatering af softwaren på en satellitboks, han havde købt hos satellittvudbyderen Viasat.

Satellitboksen var købt samtidig med et abonnement på HD-tv, og da forbrugeren efter utilfredshed med programudvalget opsagde HD-abonnementet, kunne boksen ikke længere bruges til at vise de tv-kanaler, som kan ses på andre satellitter, blandt andet de gratis "free to air"kanaler.

Viasat afviste kravet med at det fremgik af abonnementsaftalen, at man kun kan se HDkanaler så længe man har abonnement.

Afgørelse: Mangel at man ikke kunne se andre kanaler

Konsekvensen af at opsige abonnementet var dog efter Forbrugerklagenævnets vurdering ikke tilstrækkeligt tydeligt i abonnementsbetingelserne.

Derfor var det en mangel ved satellitboksen, at forbrugeren blev afskåret fra at bruge satellitboksen til at se andre kanaler end Viasats HD-kanaler, da han opsagde HD-abonnementet hos Viasat.

Manglen var ikke uvæsentlig, og derfor var forbrugeren berettiget til at hæve købet af satellitboksen og få sine penge retur.

Læs afgørelsen på www.forbrug.dk

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...