Andre har set
Af Mie Velebilová Sloth Carlsen
Skal være lige så holdbar som den dyre udgave
Som minimum skal en vare holde i de to år, hvor købelovens reklamationsret løber, uanset om det er en billig eller dyr model, hvis du ikke har fået fortalt andet.
Mange forhandlere, typisk fra lavprisvirksomheder, har ellers den indstilling, at forbrugerne må leve med fejlen, hvis et billigt produkt går i stykker under to år efter købet.
Forbrugerrådets rådgivning hører ofte, at forbrugere har fået deres reklamation afvist af forhandlere alene på grund af produktets pris i forhold til lignende produkter på markedet.
Dårlig kvalitet skal forhandleren skilte med
Information om ringere kvalitet, end hvad du kan forvente, skal forhandleren skrive på et synligt skilt ved siden af varen i butikken.
Eller du skal på anden måde få det tydeligt fortalt, inden du beslutter dig for at købe varen.
Også selv om samme vare i samme prisklasse normalt har en begrænset holdbarhed.
Harald Nyborg tabte sag om rusten cykel
Forretningskæden Harald Nyborg tabte en klagesag i Forbrugerklagenævnet om en cykel.
Den var begyndt at ruste på pedaler og krank syv måneder efter købet på grund af dårlig overfladebehandling.
Forbrugerklagenævnet slog fast, at selv om cykler i denne prisklasse ofte er af samme kvalitet, havde Harald Nyborg en pligt til loyalt at oplyse forbrugeren om cyklens begrænsede holdbarhed.
Forbrugeren fik sine penge retur
Du kan ofte få dine penge retur
Pengene retur til dig, og den defekte vare retur til forhandleren. Sådan lyder ofte løsningen på din reklamationssag, hvis defekten er en konsekvens af en begrænset holdbarhed, som du ikke er blevet informationet om ved købet.
Manglende informationer er nemlig i juridisk forstand en mangel ved produktet. Opstår der væsentlige problemer ud af en mangel, har forhandleren pligt til at løse dem ved at give pengene tilbage, hvis problemet ikke kan løses med en reparation eller ombytning.
Afviser forhandleren din reklamation over en defekt vare, fordi varen har været billig, kan du klage til Forbrugerklagenævnet.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.













