Billethajer på spil i Roskilde

Roskilde Festival melder alt udsolgt. Og det har fået billethajerne frem i lyset. Men det er en rigtig dårlig idé at købe festivalbilletter hos hajerne.

Billethajer på spil i Roskilde (billede)

Festivalbilletter sælges til overpris

Billethajer opkøber store mængder billetter til Roskilde Festivalen – og andre store, danske festivaler - for at sælge dem videre til grove overpriser og score nemme penge, hvis der bliver udsolgt.

Men det er ikke lovligt at videresælge billetterne til mere, end det arrangørerne udbyder dem til.

Billethajer udnytter desperate festivalgæster

”Billethajerne er medvirkende til, at folk, som rent faktisk godt kunne tænke sig at deltage i festivalen, afskæres fra det, med mindre de bløder en stor overpris. Og pengene går til personer, som blot ønsker at udnytte folks desperation i håbet om at tjene hurtige penge,” siger Jakob Steenstrup, juridisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Ulovlig handel presser priserne op

Forbrugerrådet opfordrer folk til at boykotte billethajerne og anmelde dem, som forsøger at tage overpris.

”Selv om det selvfølgelig kan være fristende, når man gerne vil med på en festival, er det en rigtigt dårlig idé at støtte denne handel. For ud over at det er ulovligt at handle billetterne til overpris, er det også med til at presse priserne op i fremtiden,” siger Jakob Steenstrup.

Af Maria Stove Romdal

24.6.2011

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv